Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Esben

Energy sikrer unge og fysisk stærke backs til holdet

Logo - Esbjerg EnergyPressemeddelelse:

Esbjerg Energy sikrer sig værdifulde talenter på back-pladserne, med en forlængelse af aftalen med U-20-landsholdsprofilen Anders Krogsgaard og med et nyt samarbejde med U-20 landsholdsspilleren 18-årige Jeppe Vinther, som indtil nu har spillet i Frederikshavn kun afbrudt af et kort ophold i svenske Luleå. Med aftalerne med Anders Krogsgaard, som er 183 cm, og med Jeppe Vinther på 187 cm sikrer esbjergenserne sig to backs, der fysisk er større end all-star-backen Wade Bergman, som vestjyderne kunne præsentere i sidste uge.

- Anders viste sig fra sin absolut bedste side efter U-20 VM i Canada sidste år. Han vil med sine 19 år igen være U-20-spiller i denne sæson, og han vil blive en af U-20 landsholdets ledere og en af dets stærkeste spillere, vurderer cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy: - Krogsgaard er dygtig på skøjterne og han er en stærk forsvarsspiller, hvis roller på lands- og klubhold fortsat vil blive større, fortsætter Esbjerg-træneren: - Jeg forventer af ham, at hans offensive spil vil udvikles i den kommende sæson, og han vil få chancen for at spille sig til en plads i en af vore powerplayformationer. Og så er han en spiller, der elsker at spille de store og afgørende kampe.

Anders Krogsgaard spillede sidste år 35 kampe for Esbjerg Energy, hvor det blev til fire mål og syv assists.

Esbjerg kan ligeledes præsentere backen Jeppe Vinther, der er født og opvokset i Frederikshavn og som hidtil har repræsenteret den nordjyske barndomsklub. Den 18-årige vendelbo fik sin debut for Frederikshavn White Hawks i sæsonen 2012/2013 og er trods sin unge alder noteret for 89 kampe i landets fornemste række.

- Jeppe er en nyere spiller i ligaen, og var den sidste back, som blev fravalgt til U-20 VM i Canada. Jeg fik øje på ham under en U-20 opvisningskamp i december, fortæller cheftræner Mark Pederson: - Han er en stor fyr med et godt skøjteløb og mange styrkesider og færdigheder, fortsætter den 47-årige canadier. - Han spillede ikke så meget for Frederikshavn i den seneste sæson, men jeg forventer bestemt at give ham mere spilletid for os i det kommende år. Så jeg ser frem til at arbejde med ham og se ham vokse som spiller, pointerer canadieren.

I sidste sæson blev Jeppe Vinther noteret for et enkelt oplæg i tyve kampe for Frederikshavn White Hawks.

- Det er af stor vigtig for Esbjerg Energy, at vi både fastholder og udvikler egne talenter, men samtidigt også tiltrækker talenter og etablerede spillere udefra, understreger direktør Søren Mathiasen: - Vi har med disse to aftaler demonstreret, at vi kan fastholde og udvikle en af landets mest talentfulde backs og at vi samtidigt kan tiltrække en U-20 landsholdsspiller med et stort potentiale. Det er jeg meget tilfreds med, slutter Energy-direktøren.

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER