Michael Damsted Jensen

Ejer vil sælge knap halvdelen af Arizona Coyotes

Erhvervsmanden Andrew Barroway blev hovedejer over Arizona Coyotes i december 2014 og i juni sidste år købt han så resten af ejerkredsen ud af klubben, og han blev dermed enlig ejer af NHL-klubben. Allerede den gang kaldte Mike Ozanian fra Forbes det den mest vågede beslutning, han kunne genklade i nyere tid.

Ny tyder noget på at han fik ret i den antagelse. I hvert fald ønsker Barroway nu at sælge 49% af klubben, og hvis man ønsker at komme til at eje knap halvdelen af NHL-klubben fra Arizona, så skal man betale 500 millioner dollars.

Ønsker man at købe, skal man dog have med i tankerne at det økonomisk har længe stået skidt til i Arizona Coyotes, som har en samlet gæld på omkring 250 millioner dollars heriblandt 100millioner gæld til NHL-organisationen, som tidligere har haft klubben under administration i et forsøg på at få klubben tilbage på sporet rent økonomisk.

Klubben blev i november vurderet af Forbes, hvor de dengang mente at værdien lå omkring de 300 millioner dollars, og derfor må en salgspris på knap det dobbelte af vurderingen for knap halvdelen af klubben betragtes som værende rimelig usandsynlig. Pengene er dog ikke den sande salgspris, men skulle angiveligt også inkludere kapital til at dække nogle af klubbens tab.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER