Christian Rolund

Ehlers scorede i comeback kamp

Den danske forward Nikolaj Ehlers har været ude på sidelinjen siden 4. januar, hvor han blev skadet i en kamp mod Pittsburgh Penguins.

I går var Ehlers endelig tilbage i truppen for Winnipeg i aftenens udekamp mod Vegas Golden Knights, og det kvitterede den 23-årige dansker ved at score kampens første mål 56 sekunder inde i 1. periode.

Efter at have tabt tre kampe i træk, kunne Winnipeg endelig tage fra kampen med en sejr i bagagen. Ehlers og Winnipeg fik en sejr på 6-3 over sidste års finalister i finalen om Stanley Cuppen.

Ehlers' finske holdkammerat Patrik Laine fik endelig hul på bylden, efter en decideret scoringskrise på 15 kampe uden en scoring fra det finske stortalent, da Laine fik scoret hele to gange i løbet af kampen.

Det var en glad og tilfreds Nikolaj Ehlers, som medierne mødte efter kampen. Se highligths fra kampen under interviewet.



 

 

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER