Patrick Dejbjerg

Ehlers' manager nomineret til årets general manager

NHL har annonceret de nominerede til årets general manager i NHL.

De tre nominerede er Kevin Cheveldayoff (Winnipeg Jets), George McPhee (Vegas Golden Knights) og Steve Yzerman (Tampa Bay Lightning).

Nikolaj Ehler' manager Cheveldayoff er nomineret for første gang. Han har været manager for Winnipeg, siden klubben blev relokeret fra Atlanta til Winnipeg tilbage i 2011. Siden da har han været med til at erhverve klubben mange af de spillere, der spiller store roller for klubben i dette års slutspil. Herunder spillere som Mark Scheifele, Patrik Laine og Ehlers.

George McPhee er den første manager i Golden Knights historie og har været med til at slå mange rekorder for et hold i deres første sæson.  Dette er McPhees anden nominering. Han blev også nomineret tilbage i 2010, da han var med til at samle det Washington Capitals hold, der vandt President's Trophy.

Steve Yzerman er nomineret for tredje gang i hans karriere. Han vandt trofæet i 2015 og var nomineret i hans første sæson som manager tilbage i 2011. Yzerman har også en stor andel i mange af de spillere Lightning læner sig op af og i år erhvervede han sig en af de bedste unge spillere i ligaen i denne sæson, da han tradede Jonathan Drouin til Montreal Canadiens i bytte for Mikhail Sergachev.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER