Michael Damsted Jensen

Dubai håber på et få et KHL-hold

De Forenede Arabiske Emirater er næppe et land ret mange af os forbinder med ishockey. Ikke blot fordi de ikke spiller med ved A-VM, men nok mest fordi vi forbinder landet med massere af sol og høje temperature, som ikke virker forenelige med en skøjtehal. Alligevel så blev landet medlem af det internationale ishockey forbund, IIHF, i 2001 og ligger lige nu nummer 47 på verdensranglisten.

At det ikke er noget stort hockeyland, håber den russiske forretningsmand Vladimir Burdun dog at kunne lave om på. Burdun er pt. præsident for landets hockeyliga, Emirates Hockey League, og her arbejder han i øjeblikket for at udvikle den liga, som Dubai Mighty Camels vandt sidste sæson.

I et interview med russiske R-Sport, afslører Valdimir Burdun dog, at han satser på at landet kan få et hold med i KHL allerede i 2021.

"Jeg kan sige dette: Vi kan meget nemt blive Dubais Vegas Goldens Knights. Vi vil forhandle med KHL, og vi vil sammensætte et hold af tidligere NHL-stjerner, hvilket vil give et resultat meget hurtigt." Siger Burdun til R-sports om projektet.

Burdun fremhæver samtidig den succes som ørkenholdet Las Vegas Golden Knights har haft, siden de trådte ind i NHL ved starten af sidste sæson. Kombineret med lavestandarden i Dubai, mener den russiske forretningsmand derfor også sagtens, at han kommer til at kunne tiltrække store spillere som Ovechkin og Malkin, når de om et par år stopper i NHL.

Om det bliver mesterholdet fra Dubai Mighty Camels, som Burdun vil indlemme i KHL, vil han ikke afvise, men han afslører dog, at de har flere forslag til et klubnavn.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER