Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Michael Damsted Jensen

DIU: Den type opgaver hører sgu med

I mandags blev det offentliggjort, at Jesper Duus havde valgt at stoppe som sportschef i Danmarks Ishockey Union. Men selvom opsigelsen kommer med mindre end to måneder til dette års VM, så tager DIU det med ro.

Til DR siger Ulrik Larsen, der er direktør i Danmarks Ishockey Union: "Vores forberedelser er allerede lavet. Vores hold er sat med rutinerede folk, så vi er klar til VM. Selvfølgelig vil vi skabe de bedste rammer for landstræneren, og jeg kommer til at have en tæt dialog med Heinz Ehlers fra nu af, så han ikke kommer til at sidde med en følelse af, at han mangler opbakning frem mod VM"

Netop den tætte dialog bliver kærkommende for landstræneren, Heinz Ehlers, som ellers havde frygtet at Duus' opsigelse betød at arbejdet omkring landsholdet blev besværliggjort, når han ikke længere kunne gå til Duus med spørgsmål.

Duus' opsigelse blev af ham selv begrundet med, at han følte han brugte for meget tid bag skrivebordet og for lidt tid i de danske ishockeyhaller, og han følte derfor at unionen manglede visioner for dansk ishockey.

Den kritik har Ulrik Larsen taget til sig, men han mener dog at skrivebordsarbejdet hører til stillingen, selvom det kunne have været meldt mere klart ud, da man indgik en aftale med Jesper Duus for to et halvt år siden.

"Det kan godt være, at vi ikke har fået forventningsafstemt. Det ville være fint, hvis vi havde en sportschef, som brugte al sin tid i hockeyhallerne for at kigge på spillere. Men det er forbundet simpelthen ikke stort nok til. Jeg kan godt forstå, han bliver overrasket. Men den type opgaver hører sgu med" - Siger Ulrik Larsen til DR.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER