Michael Damsted Jensen

Devils har en sidste sæson til at overbevise stjerne

New Jersey Devils har længe haft problemer med de sportslige resultater, hvor man kun en enkelt gang siden 2012 har været med i playoff. Derfor blev der også tidligere på sommeren rygtet, at klubbens stjerne Taylor Hall nok ikke ville forlænge med med Devils.

Hall selv bekræftede naturligvis aldrig de rygter, men nu er der alligevel kommet en udtalelse fra den canadiske NHL-stjerne, som kan tolkes i den retning.

"Du vil spille for det bedst mulige hold, og jeg har spillet ni sæsoner i NHL og kun vundet en slutspilskamp. Du vil spille for et hold, der ikke blot er en playoffkandidat, men en Stanley Cup-kandidat hver år, for jeg har kun et begrænset antal år tilbage i ligaen(...)" Siger Taylor Hall ifølge Associated Press.

Dermed kan det altså tyde på at rygterne har ret, og det efterlader New Jersey Devils med en enkelt sæson tilbage til at bevise overfor Taylor Hall, at de er en klub, hvor han kan indfri sine Stanley Cup-drømme.

Det virker også til, at den realitet er sunket ind hos Devils-organisationen, der har oprustet truppen i et forsøg på igen at spille med om "Cuppen". Holdet har blandt andet hentet backen P.K. Subban og forwarden Wayne Simmonds. Derudover havde de første valget til årets draft, hvor de fik fingrene i den eftertragtede Jack Hughes.

Om Devils får overbevist 27-årige Hall om at blive i klubben til næste sommer, skal blive spændende at se, når den nye NHL-sæson starter til oktober.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER