Hockeymagasinet

DEL: EHC Red Bull München banker Adler Mannheim og er første finalist i dette års mesterskab

 



 

EHC Red Bull München skulle kun bruge én sejr mere for, at vinde semifinaleserien over Mannheims elitehold. Det tyske storhold fra München viste klassen, da de fredag aften besejrede Adler Mannheim med hele 5-0. Dermed er årets før DEL finalist fundet. Den 31-årige dansker, Mads Christensen var med fra starten af, hvilket også hurtigt fik en betydning. For kun 45 sekunder skulle den danske landsholdsspiller, Mads Christensen bruge, for at komme på måltavlen. Derved lagde EHC Red Bull München altså endnu mere pres på Adler Mannheim, end der i forvejen var. Omtrent 12 minutter efter danskerens mål, blev stillingen øget til 2-0, da den 22-årige tysker, Andreas Eder, scorede til 2-0 på et powerplaymål. Efter dette mål, blev Mannheims målmand, Dennis Endras pillet ud, og indskiftet blev Odense Bulldogs gamle målmand, Chet Pickard. 1 minut og 17 sekunder før 1. periodes slutning, blev stillingen atter engang udvidet. Denne gang var det den unge Dominik Kahun, der gjorde livet endnu mere surt for spillerne fra Mannheim, da han scorede til 3-0. Det begyndte at ligne en nedsmeltning for Mannheims mandskab.

Noget tydede på, at 2. periode også skulle blive en dominerende periode for München. Og det må man sige, den blev. I hvert fald, hvis man kigger på måltavlen. EHC Red Bull München scorede både til 4-0 og 5-0 i første halvdel af perioden. Og det var endda på trods af, at skudstatistikken for 2. periode var 10-16 i Mannheims favør. Det begyndte at ligne en øretæve for Mannheim, der bare ikke kunne stille noget op mod de tyske mestre. 2. periode ender 5-0.

3. periode endte målløs, og EHC Red Bull München vinder derfor semifinaleserien 4-1, efter en sikker sejr på 5-0. Münchens målmand, Danny Aus den Birken stod endnu engang en imponerende kamp foran mere end 6.000 tilskuere, hvor han leverede 33 redninger og tilkæmpede sig derfor endnu en shutout. Dermed var han med til at sikre EHC Red Bull München en finaleplads, hvor de skal møde enten Eisbären Berlin, eller et Nürnberg-hold, hvor danske Patrick Bjorkstrand spiller.

EHC Red Bull München har nu derfor muligheden for at vinde det tyske mesterskab for tredje år i træk.

 

Skrevet af: Mathias

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER