Dansk VM får brat ende
Det danske landshold mest betydningsfulde VM fik en brat ende tirsdag aften i Jyske Bank Boxen, da Letland tog de tre point og retten til at spille kvartfinale mod Sverige.
Det bliver dermed både enden for Danmarks deltagelse i VM for hjemmebanen samt en misser i manges drøm om et brag af et lokalopgør mellem Danmark og Sverige i Royal Arena.
Kampen mod Letland blev en tæt affære. Efter ni minutter scorede Letland kampens eneste mål, da Adris Dzerins sendte pucken ind bag Frederik Andersen. Kampen derfra var præget af store chancer til begge hold og klasseredninger af både Andersen og Elvis Merzlikins. Danmark kunne dog aldrig få pucken de sidste centimeter over stregen.
Letland har haft et overraskende flot VM. Ledet af den canadiske træner Bob Hartley er Letland gået fra 6 ud af 7 kampe med mindst et point. Kun Finland, som Danmark tidligere slog 3-2, har taget alle tre point mod letterne.
Fans i Boxen får ikke glæde af de danske drenge mere, men de får lov til at se to kampe mere. Det er USA-Tjekkiet og Finland-Schweiz på torsdag.
