Michael Damsted Jensen

Danmark forstærker landsholdet

Natten til tirsdag blev Bakersfield Condors slået ud af dette års AHL-slutspil. Det betød pludselig, at der var åbnet op for, at Patrick Russel kunne støde til landsholdet i Slovakiet og dermed forstærke truppen.

Mens de danske spillere tirsdag nærmest legede sig til landsholdets største VM sejr i den bedste række nogensinde på hele 9-0, så arbejdede folkene i kulissen hårdt for at få Russell til Slovakiet.

Nu skulle der ifølge TV2 være en aftale på plads med den 26-årige wing, der tidligere på sæsonen fik sin NHL-debut med seks kampe for Edmonton Oilers.

Hvornår, Russell ankommer til Košice i Slovakiet, er endnu ukendt, men når han gør, bliver det den tredje VM-turnering, han kommer til at spille.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER