Michael Damsted Jensen

Cowley takker for en sæson i Odense

I målet hos Odense Bulldogs har den 193cm høje amerikaner Evan Cowley denne sæson vogtet nettet. Selvom Bulldogs havde et skidt efterår, der isolerede fynboerne på ligaens sidste plads, så var det sjældent 24-årige Cowleys skyld.

Cowley fyldte godt i målet og tog tit fra, når holdet var presset ned i egen zone. Det har også udmøntet sig i en redningprocent på 90,3%, og mens det ganske vidst ikke er helt oppe i toppen, så er det stadig habilt for en keeper på et hold, der har været så hårdt prøvet, som Odense endte med at være denne sæson.

Mens Cowley har gjort det fint i nettet, så peger rygterne ikke i retning af, at Cowley er at finde hos Bulldogs næste sæson. Et nyligt opslag på instagram fra Cowley selv, tyder heller ikke på, at der på nuværende tidspunkt skulle være tale om, at han vender tilbage til Danmark. Her takker han i hvert fald for en sæson i Odense og skriver samtidig, at det har været et privilegie at spille med nogle fantastiske mennesker og at bo  i Danmark.

Mens det altså kan tolkes som om, at han ikke kommer tilbage til Danmark næste sæson, så er der dog endnu ikke meldt noget officielt ud om den amerikanske målmands fremtid.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER