Andreas

Colorado-spiller forlænger med fire år

Den amerikanske forward, J.T. Compher har underskrevet en forlængelse med klubben og har derfor underskrevet en kontrakt gældende for fire sæsoner til en værdi af 3.5 millioner dollars pr. sæson.

Den 24-årige amerikaner undgik derfor arbitration, hvor en forligsmand går ind og afgører hvor lang samt hvor dyr en kontrakt han ville få med klubben. J.T Compher stod ellers til at skulle indkaldes til et forlig d. 31 juli, men fik altså forhandlet en kontrakt på plads forinden med Colorado Avalanche. Kontrakten er i forholdet til lønloftet en ganske fin kontrakt for begge parter, da Compher endnu ikke har fået vist om hans fulde potentiale er nået, eller om han har mere at give af.

Forwarden havde i denne sæson sin hidtil bedste hvor han producerede 32 point på 66 kampe. Indtil videre har han optrådt 156 kampe i NHL med 56 point til følge.

J.T Compher blev tradet fra Buffalo Sabres sammen med Nikita Zadorov og Mikhail Grigorenko til Colorado Avalanche tilbage i 2015 for Ryan O'Reilly og Jamie McGinn.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER