HM

Bulldogs henter angriber i Herning

Pressemeddelse:

Odense Bulldogs har underskrevet en 2-årig aftale med 19-årige Kristian Kragh.


Kristian Kragh og Odense Bulldogs har indgået 2-årigt samarbejde. Den unge center skifter fra Herning, hvor det er blevet begrænset med spilletid. Men nu skifter han til Odense, hvor han håber på at kunne spille en større rolle end i Herning.

Det er et spændende talent vi har med at gøre i form af Kristian Kragh. Han har spillet på diverse ungdomslandshold, og håber på at komme med til U20 VM senere på året.

– Jeg vil bidrage med en masse hårdt arbejde og skøjteløb. Jeg håber på at udvikle mig yderligere i Odense og tage et skridt i den rigtige retning. Det er spændende projekt man har gang i hos Odense, siger Kristian Kragh.

Formand Henrik Benjaminsen udtaler:

– Kristian har i Herning været tæt på at bide sig fast på førsteholdet, og vi har derfor en forventning om, at når han skifter til Odense, så kommer vi til at se ham få sit gennembrud. Han er en del af U20 bruttotruppen og har en realistisk mulighed for at komme med til VM, hvilket vi naturligvis håber vil ske når han kommer til Odense. Kristian er en hårdtarbejdende forward, der altid sætter holdet først, og han passer derfor ind i vores tanker omkring holdsammensætning.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER