Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Esben

Bulldogs henter Andreas Pedersen

Logo - OdenseOdense Bulldogs henter den talentfulde 20-årige back, Andreas Pedersen, hos Esbjerg Energys sølvvindere.

Den kommende sæson kommer til at byde på mindst et brødrepar i Bulldogs-truppen. Søren Pedersen får således selskab af sin lillebror Andreas, der skifter de cirka 130 kilometer fra Gl. Vardevej til Møllemarksvej og Bryggeriet Vestfyen Arena.

20-årige Andreas Pedersen spillede en stærk sæson på vestjydernes backlinje, hvor han flere gange vikarierede i kaptajnrollen. Et uhyggeligt uheld i form af et møde med et Thomas Spelling-slagskud gav et smertefuldt afbræk, men den unge back kom stærkt igen og var blandt Esbjerg Energys hærførere i deres flotte og sølvindbringende slutspil.

- Jeg har været meget interesseret i at hente Andreas i et par år nu. Han spiller hårdt, læser spillet godt og kan flytte pucken. Han er fortsat ung og vil blive bedre og bedre. Esbjerg har gjort et flot arbejde med hans udvikling, og han var stærk mod os i slutspillet. Hos os vil han få en stor mulighed for at spille meget og udvikle sig yderligere, og jeg glæder mig til at arbejde videre med ham i Odense, udtaler cheftræner Brad Gratton.

Om skiftet østpå siger vestjyden følgende:

- Jeg bliver student her til sommer, og da jeg gerne vil læse videre, var Odense et oplagt valg for mig. Samtidig vil jeg gerne prøve noget nyt og det bliver naturligvis også sjovt at spille sammen med min bror, udtaler Andreas Pedersen.

- Jeg skal fortsætte med at udvikle mig og bygge mere på, så jeg kan gøre mig endnu mere gældende i ligaen. Jeg glæder mig meget til at starte op i Odense, lyder det videre fra den kommende Bulldogs-back.

Der er indgået en toårig aftale med den talentfulde back, som tiltræder umiddelbart efter sommerferien.

(Pressemeddelelse)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER