HM

Bulldogs backup keeper rykker til Vojens

25 årige Jesper Nielsen der i de sidste par mdr af den netop overståede sæson, blev hentet op som backup keeper for Odense Bulldogs Teemu Seppänen, da Bulldogs anden målmand Andreas Lauridsen var ude med en skade, rykker teltpælene op og flytter til Haderslev.

Jesper Nielsen skal fremover spille 1 . Div i Vojens og så vil han udefra set ligne det oplagt valg som backup keeper, om der opstår skader hos SønderjyskE's MetalLiga duo Galbraith/Henriksen.

- Jeg skal spille 1. div og  mit valg faldt på Vojens/SE udelukkende ud fra mine sportslige ambitioner og hvor de kunne udfolde sig bedst. Så er det jo bare et bonus at vi flytter tættere på familien.
I forhold til studiet har jeg 1 år tilbage af kandidaten, så der vil fortsat være ture til Odense. Håbet er også at få et studiejob ved siden af familie og hockey, så økonomien også kan hænge sammen fortæller Jesper Nielsen til hockeymagasinet.dk

Nielsen blev legendarisk i SønderjyskE, da han imellem jul og nytår 2016, efter halvandet års pause, sprang til da holdet var ramt af ufatteligt mange skader og hjalp SønderjyskE til en 3-1 sejr over Rungsted på udebane med 13 spillere på skadeslisten, for derefter at blive betalt i øl til sit motionshold i Odense.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER