Casper

Bruggisser stopper i EC-KAC

Phillip Bruggisser har spillet sin sidste kamp for EC-KAC.
Den 30-årige danske landsholdsback Phillip Bruggisser har fået ophævet sin kontrakt med den østrigske klub EC-KAC, som han skiftede til i sidste måned. Det skriver klubben i dag på sin hjemmeside.

På EC-KAC's hjemmeside skriver de at Bruggisser har fået en mulighed for at vende tilbage til den tyske DEL-liga, og dermed er parterne blevet enige om at ophæve kontrakten. Klubbens cheftræner Petri Matikainen udtaler i pressemeddelelsen:

I de sidste seks uger har Phillip Bruggisser ikke været i stand til at integrere i vores spilsystem på den måde, vi havde forestillet os. Vi havde en åben samtale med ham i løbet af ugen, hvor vi blev enige om, at yderligere samarbejde ikke ville være særlig produktivt for begge parter.

Klubbens sportschef Oliver Pilloni supplerer:

Vi skilles som gode venner og har taget en professionel beslutning sammen. I de sidste par dage har Phillip Bruggisser fået mulighed for at flytte til en klub, hvor han får mere spilletid og bedre kan bringe sine kompetencer som angribende forsvarsspiller i spil. Den mulighed vil vi ikke nægte ham.

EC-KAC slutter af med at takke Phillip Bruggisser for sin tid i klubben.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER