Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Brock Nixon forlader Esbjerg Energy

Pressemeddelse:

Slutspils-topscorer stopper i Esbjerg

Den mest producerede spiller i Metal Ligaens slutspil, den 30-årige Energy-kaptajn Brock Nixon, har spillet sin foreløbigt sidste kamp i den gule Esbjerg-trøje. Det har ikke været muligt at for- længe aftalen med den sympatiske canadier, der søger nye udfordringer.

- Vi græder med det ene øje og smiler med det andet, fortæller sportschef Søren Mathiasen fra Esbjerg Energy. - På den ene side siger vi farvel til en fantastisk spiller og vores kaptajn, som vi gerne ville have fortsat samarbejdet med. På den anden side har vi igen vist, at vi kan udvikle spillere, som er interessante for andre og større klubber. Og så det er samtidigt en bekræftelse på, at vi med trænerteamet Mark Pederson/Thor Dresler i spidsen gør det rigtige i Esbjerg.

Brock Nixon har spillet to år hos Esbjerg Energy og oplevede at have sin væsentlige andel i to danske mesterskaber i de to seneste sæsoner. I dette års slutspil er Nixon noteret for 19 point i 18 kampe, fordelt på tre mål og 16 oplæg til scoringer.

- Brock Nixon kom til Esbjerg før sæsonen 2015/2016 og formåede at overtage rollen som kaptajn efter Aaron Lee hos Energy før den seneste sæson. Vi vil gerne takke Brock for en fantastisk indsats, på og udenfor isen gennem de to seneste sæsoner. Han har været en god leder og rollemodel for de yngre spillere og vi ønsker han held og lykke fremover, fortsætter den vestjyske sportschef.

I sit første år i Energy-trøjen producerede Brock Nixon 47 point, fordelt på 25 mål og 22 oplæg i 64 kampe. I den seneste sæson spillede canadieren 63 kampe, tegnede sig for 66 point i form af 23 scoringer og 43 oplæg inden guldhjelmen igen kunne tages på.

- Situationen, hvor vi skal erstatte nøglespillere, er ikke ny for os hos Esbjerg Energy. Det er et vilkår i den danske Metal Liga, at de dygtigste spillere skifter til større ligaer. Vi arbejder i disse dage videre med at sikre såvel de udenlandske pro ler til den kommende sæson, som stammen af danske spillere på vort mandskab, så vi til efteråret vil være klar til at forsvare mesterskabet, slutter Søren Mathiasen.

[caption id="attachment_44548" align="aligncenter" width="505"] Brock Nixon © Photo: M. Andersen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER