Jytte

Blue Fox sejr over piraterne

Der var vådt og koldt udenfor i Herning søndag eftermiddag, så der var ingen undskyldning for ikke at tage til ishockey, men der var langt fra udsolgt, da Herning Blue Fox satte Aalborg Pirates stævne i dag.

Piraterne kom bedst ud til kampen. Både Victor Panelin Borg,  Oliver Gats og Mads F. Iversen havde afslutninger på Simon Nielsen inden for det første halvandet minut.  Iversens chance var størst, da pucken hoppede på Simon Nielsen, som lige nøjagtigt fik reddet.

To minutters udvisning til Herning, og så var gæsterne i overtal. Herning kæmpede pucken ud flere gange inden Mikkel Højbjerg fik en reel afslutning på Simon Nielsen.

Seks et halv minut røg Sebastian Brinkmann ud for en slashing. I første del af powerplayet fik hjemmeholdet mange pucke og spillere ind foran og på mål, og dermed var Quemener spillet varm i det aalborgensiske mål.

Nogle minutter senere røg piratkaptajnen Julian Jakobsen ud, og igen brændte det på i rød ende, men ind ville pucken ikke.
For det ikke skulle være løgn fik Aalborg endnu en udvisning, og denne gang kostede det et mål. Blue Fox fik efter flere omgange endelig passeret Aalborgs keeper. 1-0.
Fire minutter tilbage brændte Morten Poulsen et straffeslag, da han ikke lykkedes med at finte Ronan Quemener.
Aalborg fik ikke et ben til jorden, med alle de udvisninger, som regnede ned over holdet.
Derfor var de nok også tilfredse med kun at være et mål bagud til pausen.

Gæsterne fik overtaget i starten af anden periode da hjemmeholdet fik Torquaro udvist.
Der burde dog nok have været endnu en udvisning, da Martin Højbjerg blev nedlagt ved banden kort efter, men de "stribede" reagerede ikke.
Som et plaster på såret scorede den nye pirat, Cam Braes til 1-1 efter et rødt presspil.
Nu var kampen lige både spil- og pointmæssigt.

Hjemmeholdets trænerduo satte flere gange førstekæden ind mod piraternes tredjekæde, men de unge aalborgdrenge kæmpede bravt imod med Victor Panelin Borg som en stærk støtte.

Hernings Patrick Madsen  var lige ved at score, da han smækkede til pucken fra en spids vinkel, og den sejlede lige forbi Quemener og målet.
Her slap Aalborg med skrækken, efter flere gode angreb af rævene.

Gæsterne lavede herefter en forsvarsfejl , og Sebastian Ruders sendte den sorte skive på mål, Quemener lavede en repost, som var lige ved at koste et mål.

Det kom til gengæld fire sekunder inden pausefløjtet, da Aalborg lavede en fejlpasning. Joonas Riekkinen opsnappede skiven, lige som Nicolai Weichel kom ud fra straffeboksen. Ingen slinger i valsen og 2-1 til Herning Blue Fox, da Weichel passerede Aalborgs keeper.

Lasse Lassen  var senere alene med gæsternes målmand, han ramte ikke kassen, og lidt senere røg Lasse ud for en tripping. Den udvisning blev forlænget med endnu en udvisning til rævene. Næste udvisning faldt til de røde og sådan fik dommerne ellers varmet fløjterne op.

Spillet hang ikke sammen for Aalborg Pirates, og hjemmeholdet pressede dem højt på banen.
Carstensen sad ude i straffeboksen, da Daniel Nielsen sendte et af sine berømte langskud afsted, pucken svævede hele vejen fra blueline og ind til højre for Aalborgs franske keeper. 3-1.

Med et et halvt minut tilbage trak gæsterne målmanden, det fik Herning mest ud af, da kampens bedste spiller Joonas Riekkinen scorede i tomt bur til slutstillingen 4-1.

Hermed sikrede hjemmeholdet sig tre vigtige point, og de høstede da også et takfast bifald fra deres fans.
Desværre for Aalborg Pirates så det ud til, at de fik endnu en skadet spiller, idet Humphries ikke kom på banen igen efter, at han humpede ud fra isen.

Joonas Riekkonen, 1 mål og 2 assister i eftermiddagens kamp mod Aalborg Pirates.

[caption id="attachment_82990" align="alignnone" width="750"] © Daniel André Stentz[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER