Casper

Bekræftet: NHL kommer til Sverige

Rygterne har svirret længe, og tidligere på denne uge mente det svenske ishockeymedie Hockeysverige, at den var god nok, og nu er det så endelig bekræftet. NHL kommer til Sverige.

Mellem 2008 og 2011 startede NHL sæsonen ud med at spille kampe i Europa. Efter flere års pause, ser det nu ud til at NHL gør sit indtog i Europa endnu en gang.

NHL har nemlig bekræftet, at man vil spille to kampe i Sverige. Der er tale om Colorado Avalanche og Ottawa Senators, som mødes i Globen i Stockholm, hvor der tidligere er blevet afholdt VM.

Begge NHL-hold har svenskere på holdet. Ottawa har Erik Karlsson, Frederik Claesson og Viktor Stålberg, mens Colorado Avalanche har svenskerne Anton Lindholm, Gabriel Landeskog og Carl Söderberg på holdkortet.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER