HM

Bekræftet: Jutland Vikings består som førstedivisionsklub

Efter den seneste måneds usikkerhed om Jutland Vikings fremtid er alarmen nu afblæst og Aarhus bedste ishockeyholds overlevelse som førstedivisionsmandskab endeligt bekræftet.

Salget af folkeaktier, som vi tidligere har omtalt her på siden, bar frugt og der er nu stiftet et anpartsselskab, som med den indsamlede kapital i ryggen skal forestå driften af Jutland Vikings førstedivisionshold.

I den nye bestyrelse, som selskabet fik ved den stiftende generalforsamling den 10. juni 2019 og som er sammensat af repræsentanter for spillere, ejere og moderklubben IK-Aarhus, er der stor glæde over den folkelige opbakning som projektet har mødt:

”At der i løbet af godt 72 timer midt i en sommerferie melder sig over 50 mennesker, som har lyst til at være medejere af selskabet bag Vikings må siges at være imponerende. Det demonstrerer stor opbakning til ishockeyen i Aarhus, og vi er utrolig glade for velviljen og for, at der nu igen er sikkerhed for spændende hockey i Aarhus.” fortæller Jutland Vikings til hockeymagasinet.dk

Jutland Vikings 2.0 ser nu frem til første hjemmekamp, i den nyrenoverede Aarhus Skøjtehal.

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER