HM

Asperup forlænger i Rødovre

Pressemeddelse:

Tidligere i dag kom cheftræneren på plads med finske Riku-Petteri Lehtonen og nu er den første kontraktforlængelse også gået i orden.

24-årige Matthias Asperup har forlænget kontrakten for den kommende sæson og tager dermed hul på sin sjette sæson for Rødovre Mighty Bulls.

– Det er et spændende nyt projekt og en spændende ny træner. Jeg elsker at være i Rødovre og vil gerne opleve noget mere med klubben end hvad vi har gjort de sidste år. Jeg håber og forventer, at vi kan få lov til at spille med om medaljer.

– Jeg skal ind og bidrage med det offensive spil og have en ledende rolle på holdet og hjælpe til, at vi tager et skridt op ad, lyder det fra Asperup.

Sommertræningen starter om knap fjorten dage, hvor Rødovre-spillerne tager hul på den fysiske opbygning:

– Jeg skal fokusere på at opbygge en god form og holde styrken, så jeg bidrage i slutfaserne af kampene og i de afgørende momenter. Jeg glæder mig allerede nu til den nye sæson og til at spille foran vores fans igen – de støtter os altid og er de bedste i Danmark, slutter han.

Sportschef Jørgen Illemann om forlængelsen:

– Vi er meget glade for at have Matthias på plads. Han er en profil i Rødovre og Metal Ligaen også én som er med omkring landsholdet. Der har – igen – været bud udefra, så derfor er vi naturligvis glade for, at Matthias tror på projektet i Rødovre og ønsker at være med til at bidrage med at løfte os videre, fortæller Illemann.

Udover Matthias Asperup er Jonas Sass og Kasper Jensen på kontrakt til den kommende sæson. Det forventes at flere spillere præsenteres snarest.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER