HM

Anders Overmark: Han var ikke særlig stor da vi pludselig stod ved siden af hinanden

Anders Overmark bekendtgjorde jo forleden at han gør et overraskende comeback til dansk ishockey, men det er ikke altid kun på banen at den 28 årige Herninggenser har gjort sig bemærket.

De sociale medier er en stor del af Overmarks liv og man ser ham ofte kommentere på vidt i bredt på både facebook og twitter.

Det giver nogle øretæver i ny og næ og ofte går bølgerne højt, og meget kan man sige om Overmark, men hans meninger står han altid ved.

Når man jævnligt stikker snuden frem eller i et hvepsebo, så giver det jo pr automatik nogle over næsen og hos mange folk kniber det ofte med at finde grænsen for, hvad man kan sige til folk blot fordi man sidder hjemme bag sin skærm og ikke er enig. Mange bevæger sig ud i et område de aldrig ville ende i hvis de stod “face to face” med vedkomne og dette er da også hændt for Overmark.

- Problemet med det er, at det er nemt at sidde derhjemme og komme med nogle udtalelser, som man ikke vil sige direkte til personen. Det kan godt stikke af. Jeg har en gang stået over for en ishockeyfan fra Frederikshavn, der havde skrevet noget mindre pænt. Han var ikke særlig stor, da vi pludselig stod ved siden af hinanden i hallen udtaler Anders Overmark til aoh.dk

Anders Overmark delere også vandene i to hvad popularitet angår. Den ene grupper elsker ham grundet de ofte provokerende udtalelser og den anden halvdel har det lige modsat, men den slags er nu kun med til at højne stemningen i hallen.

“Twitterkongen” er et af de “kælenavne” Anders Overmark ofte nævnes under og det ikke altid med kærlighed i stemmen, men har vi netop ikke brug for typer som Anders Overmark som ikke er bange for at skille sig ud fra mængden? Ville det ikke være dødkedeligt, hvis vi alle bare skulle gå og være enige om alt og alle.
Jo han er sommetider gået over stregen, men på hockeymagasinet er vi nu ret enige om at der skal være plads til spillere med kant og karisma for ellers ville det være alt for kedeligt, for overskrifter kan Overmark fortsat trække selv om spillet måske ikke længere er til toppen af Metal Ligaen.

[caption id="attachment_50193" align="aligncenter" width="502"] ©Photo:M.Andersen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER