Michael Ehrhorn

Amerikansk talentforløb hitter i NHL

Der er rigtig mange store talenter i USA Hockey National Team Development Program, og en del af dem er i spil for alvor til draften.

Den 7. og 8. juli venter årets NHL-draft i Montreal, og her ventes det med spænding, hvem de forskellige hold vil vælge til den kommende sæson.

Det ser dog ud til, at det kan blive et rigtig stort år for USA Hockey National Team Development Program, der er lidt af en rugekasse til NHL.

Tilbage i 2019 blev rekordmange spillere herfra draftet til NHL - Dengang hele otte styks. I år ventes den rekord at kunne stå for fald, for der er ekstremt meget talent at finde i USA Hockey National Team Development Program.

"Det er et bredt hold med mange spillere, der klart vil blive valgt ud. De er attraktive for NHL-klubberne, fordi de er teknisk begavede, talentfulde og meget konkurrencedygtige," siger David Gregory, NHL Central Scouting senior manager, til NHL.com.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER