Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Amerikansk back til Herlev Eagles

Vi kan i dag glædeligt offentliggøre, at Karl Beckman skifter til Herlev Eagles, på en kontrakt der gælder for den kommende sæson.

Karl Beckman, 25 år, kommer til Herlev Eagles fra Gladsaxe Ishockey, hvor han sidste år var assisterende kaptajn på holdet, der fortjent endte med at få bronzemedaljer i 1. division.
Det blev til 24 points i 28 kampe for den dygtige back, der altså nu tager hul på sit 2. år i dansk ishockey, men sit 1. år i Metal Ligaen.

Filip Faurholm udtaler om Karl Beckman:

”Karl spillede i Gladsaxe og ham blev vi tidligt på sæsonen opmærksomme på.
En dominerende back i 1. division, som vi med det samme fandt interessant.
Efterfølgende prøvetræninger og samtaler som JP og jeg har haft med Karl, gjorde valget let.
En super fyr der vil fremad med sin ishockey - den helt rette type, som vi har brug for i Herlev Eagles.
Han har altid eyes up og hans placeringsevne samt forsvarsspil omkring mål og i hjørnerne, er rigtigt godt. Han er desuden en fremragende skøjteløber, der altid har sine modstandere i et godt "gap". Jeg forventer at han tager en stor rolle på backlinien og viser vejen for de unge drenge.”

Karl Beckman udtaler selv om sit skifte til Herlev Eagles:

”Jeg glæder mig meget til at blive en del af Herlev Eagles' organisation. Efter at have tilbragt det seneste år i Danmark, tog det ikke lang tid for mig, at finde ud af, at jeg gerne ville blive i Danmark og spille i Metal Ligaen. Jeg er meget begejstret og taknemmelig, for den mulighed Herlev Eagles har givet mig og jeg glæder mig til at komme i gang om et par måneder.”

Vi glæder os til at se Karl i Herlev-trøjen og vil gerne takke Gladsaxe Bears for det gode samarbejde og rose dem for deres evne til at finde gode spillere.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER