Christian Rolund

Alexander True tilføjet San Jose Sharks trup

Den californiske NHL-klub, San Jose Sharks, som ejer rettighederne til den danske forward, Alexander True, har hentet en del af deres spillere fra deres farmerhold i AHL, San Jose Barracuda, ind i truppen, heriblandt Alexander True, da holdet er plaget af en del skader forud for deres start på anden runde af playoff, hvor Colorado Avalanche venter.

Dette bekræftes af nyhedsmediet The San Jose Mercury News, som følger San Jose Sharks tæt.

Alexander True har endnu sin første officielle NHL kamp til gode, men chancen for at det sker i løbet af den kommende serie mod Colorado er heller ikke stor, da Sharks har hentet flere af Trues holdkammerater ind på holdet. Tilføjelsen af True kan dog betyde, at de danske hockeyfans ikke kommer til at se den 21-årige forward trække landsholdstrøjen over hovedet i forbindelse med VM i Slovakiet.



 

 

 

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER