Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Aalborg Pirates henter fysisk stærk canadier

Pressemeddelse:

Aalborg Pirates henter kaptajnen fra det canadiske universitetslandshold.

Pirates har skrevet kontrakt med den 26-årige forward, Olivier Hinse, der kommer til Aalborg efter at han afsluttede sit femte år på Concordia University, der holder til i CIS-ligaen.

- Olivier er en stor spiller med good speed og spiller fysisk hårdt hockey. Han har været en leder på de hold, som han har spillet for. Han er den type spiller, som vi manglede i slutspillet sidste sæson, udtaler cheftræner Brandon Reid.

Olivier er en spiller der kommer til at bringe en del fysik ind på holdet med sine 188 cm. og små 100 kg. En spiller som modstanderne kommer til at slå sig på, når han tackler ud i banden. Olivier spillede sammen med Martin Lefebrve på det candiske universitet landshold til Universiade i Almaty i Kazakhstan 2017 - hvor Olivier var kaptajn og Martin Lefebvre assisterende kaptajn. De to kender derfor hinanden særdeles godt.

- Olivier har en god fysik, der vil komme os til gode, når vi spiller mod hold, der gerne vil bruge deres fysik. Vi havde problemer sidste sæson mod hold der spillede fysisk mod os - med Olivier har vi selv fået noget fysik ind, slutter sportschef Ronny Larsen

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER