Det hører til sjældenhederne at ishockeykampe ender 1-0. Men det skete i nat, dansk tid. Henderson Silver Knights, der spiller i AHL, og er farmerhold for NHL klubben Vegas Golden Knights, var på besøg hos Ontario Reign.
Gæsterne indtager en rimelig sikker sidsteplads i rækken, med kun 22 point for 37 kampe. Men takket være en dansker, lykkedes det natten til søndag at få en af de sjældne sejre.
Kampen sluttede 0-0, men i overtiden dukkede Jonas Røndbjerg op, og sikrede sejren med scoringen til 1-0.
Han blev efterfølgende kåret til kampens næstbedste spiller, kun overgået af sin egen målmand, Carl Lindbom.






























