Casper

760.000 så Danmarks kamp mod Letland på TV 2

760.000 danskere så med i de sidste minutter af Danmarks kamp mod Letland. 

Der var meget på spil, da Danmark spillede deres sidste kamp ved dette års VM mod Letland, som jo bekendt endte med et smalt dansk nederlag. Selvom det ikke endte med en kvartfinaleplads til det danske landshold, så har landsholdet alligevel lidt at glæde sig over.

Kampen mod Letland havde i gennemsnit 519.000 seere, hvilket svarer til en seerandel på hele 36 procent. Da kampen spidsede til i 3. periode, var der hele 760.000 der så med. Det skriver TV 2 Kommunikation.

Kampen er dermed blevet den mest sete ishockey-transmission på dansk tv nogensinde. Den tidligere rekord var helt tilbage fra Danmarks VM-kamp mod Norge tilbage i november 1999, hvor 310.000 seere så med i gennemsnit.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER