Thomas

Jacob Johnston: Det var et skuffende nederlag

Odense Bulldogs tabte i går med 0-1 på hjemmebane til Hvidovre Fighters.

Dermed var det 2 nederlag på 2 dage en realitet og hvor de gik ind til de 2 kampe med en gylden mulighed, for at sikre sig første pladsen, så stod holdet tilbage med 2 nederlag, det ene dog efter forlænget spilletid.

Odense Bulldogs hjemmeside fik et interview med Jacob Johnston efter kampen lørdag.

Hvad tænker du om kampen i dag?

– Det var et skuffende nederlag. Vi ville meget gerne have haft de tre point. Vi havde vores chancer, men udnyttede dem ikke. Samtidig gav vi dem for meget plads. Forhåbentlig bliver det bedre til næste kamp.

Var I trætte ovenpå gårsdagens kamp?

– Ikke rigtigt. Vi er selvfølgelig ikke vant til at spille to kampe på to dage, men det er ingen undskyldning. Vi skal være bedre ren taktisk, spille smartere og rydde op i forsvarszonen. Vi kunne sagtens have fået et bedre resultat i dag.

Hvordan kommer vi tilbage på sporet igen?

– Vi skal have restitueret i aften og i morgen. Dernæst skal vi have en god træning på mandag og forhåbentlig en god kamp tirsdag. Så vi skal bare have trykket på “genstart-knappen” og starte på en frisk. På en sæson vil man altid have op- og nedture. Vi har haft en skuffende weekenden, men vi skal nok komme stærkt tilbage.

Nu venter der så Odense Bulldogs 2 kampe inden Julefreden kan sænke sig over de fynske, på tirsdag hjemme mod de Danske mestre fra Esbjerg Energy også på Fredag ude mod Aalborg Pirates øjeblikkets nr. 3 som p.t er 4 point efter Odense Bulldogs

[caption id="attachment_71711" align="aligncenter" width="500"] Jacob Johnston
Foto: Daniel André Stentz
[/caption]