HM

5 spillere på kontrakt i Esbjerg Energy

Pressemeddelse:





Først og fremmest mange tak for jeres støtte i sæsonen 2017/2018, der igen har været enorm værdifuldfor os som ishockeyklub. Vi var meget tæt på at stå i DM-finalerne, for fjerde år i træk, men blev sendt ud af Aalborg Pirates med mindst mulig margin i semifinalekamp 7. Som vores sportschef og cheftræner,Mark Pederson hurtigt fastslog – vi kommer stærkt tilbage i næste sæson.

Støtten har gennem hele sæsonen været massiv fra både sponsorer, sæsonkortholdere og fans i GranlyHockey Arena samt til vores VIP-arrangementer, hvor vi var mere end 400 spisende VIP gæster hver gang.

Det bliver nu til en afsked med den gamle skøjtehal, hvor vi har spillet den sidste kamp. Mere end 50.000mennesker gik igennem tælleapparatet i Granly Hockey Arena i denne sæson, hvilket gør ishockey til denmest sete indendørssport i Esbjerg. Denne loyale støtte kan vi ikke takke nok for.

Esbjerg Energy har også i denne sæson været den suveræn mest eksponerende ligaklub på TV 2 Sportmed 18 direkte kampe på TV (12 stk. i Metal Ligaen samt 6 stk. i Champions Hockey League)

Sammensætningen af holdet for den kommende sæson er allerede i gang. Trænerteamet holder i dissedage evalueringssamtaler med samtlige spillere, inden de drager retur til Nordamerika eller så småt begynder sommertræningen her i Danmark.

Ambitionen for sæsonen 2018/19 er, at vi igen skal være en del af top3 i dansk ishockey. Det er ambi- tiøst, men det er dér, vi ser Esbjerg Energy ligge kontinuerligt.

Følgende spillere har foreløbigt skrevet kontrakt for sæsonen 18/19:

#95 Nicolaj Henriksen (Målmand), #40 Anders Koch (Back), #69 Jeppe Vinther (Back) #9 Colin Vock (Forward), #22 Andreas Grundtvig (Forward)

Vi glæder os rigtig meget til at kunne præsentere den nye isarena for jer, som efter planen står klar til slutspillet i næste sæson med topmoderne faciliteter hele vejen rundt. Vi ser også frem til med stor spænding at skulle spille grundspillet i hal 2 til efteråret. Det bliver intimt og eksklusivt at komme til is- hockey i Esbjerg, hvor vi lige nu arbejder med en tilskuerkapacitet på 1.200 tilskuere. Her vil der fortsat være 200 VIP-balkon pladser samt 100 VIP siddepladser – de øvrige 900 vil blive ståpladser.

Inden længe vil vi tage kontakt til jer samarbejdspartnere omkring samarbejdet fremad, og vi håber na- turligvis på jeres loyale store støtte, når vi kommer rundt og besøger jer. For det der har bragt os succesi de sidste sæsoner har været samarbejdet hele vejen rundt – When We Stand Together.

Rigtig god sommer og endnu engang tak for jeres engagement i sæsonen 2017/2018. Vi ser frem til flereunderholdende og spændende oplevelser med jer hos Esbjerg Energy.

Med Venlig hilsen Peder Krogsgaard, Direktør Esbjerg Energy






Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER