Jesper Frank

5 hurtige: Jeppe Jul Korsgaard

Jeppe Jul Korsgaard - Aalborg Pirates


Hvad er din største hockey oplevelse? 

Det må være min første dm titel i 18, som var noget specielt da klubben ikke havde vundet guld i rigtige mange år. 

Ellers har der også været gode oplevelser med ungdomslandsholdet, med guld i b gruppen som u18 og nogle store resultater de 2 år jeg var med u20, hvor vi var tæt på at gå videre mod Rusland i kvartfinalen det første år, hvis Lasse Bo Knudsen kunne blokke skud som han gør i ligaen nu

 

Hvem er den bedste spiller du har spillet med?

Det nemme vil være at sige Nikolaj Ehlers men det var mere ham der bare spillede 1 mod 5 så spillet med ved jeg ikke om man kan sige

Ellers skulle det være Jesper Braat, som jeg spillede med da jeg var i AIK Stockholm som j18. 

Det kunne også være Kabanov, som jeg må sige at have lært en masse af de år han har været i Aalborg. Dertil er han en af de sjoveste og flinkeste personer jeg har mødt!

 

Og imod?

De bedste jeg har spillet imod, må have været dem man har mødt på ungdomslandsholdene. Matthews, Marner, Kaprizov men dengang var de endnu ikke så store stjerner som de er i dag og oveni det, så jeg nok også mest til fra bænken.

 

Hvis ikke du spillede hockey, hvad lavede du så?

Hvis jeg ikke spillede hockey havde jeg nok haft en anden sport. Hvad det ville være er svært at sige, men jeg har fra ung af spillet golf så det kunne have været det. Men skulle jeg vælge noget andet end sport vil jeg nok have arbejdet med ejendomme, om det så var håndværker eller mægler ved jeg ikke, men det er altid den vej jeg har tænkt mig ved siden af hockey.

 

Har du et forbillede, hvem?

Har som sådan ikke rigtig nogen forbilleder, men skulle jeg vælge en ville det være min morfar.

[caption id="attachment_79789" align="alignnone" width="240"]Jeppe Jul Korsgaard Foto: Daniel Andre Stentz[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER