Casper

1 spilledags karantæne til Jeppe Jul Korsgaard

Metal Ligaens Udvalg for Spillersikkerhed har jf. spillereglernes regel 5 om ”Proper Authorities and Discipline” indledt Disciplinærsag mod Jeppe Jul Korsgaard, Aalborg Pirates, for en episode i Metal Liga kampen mellem Hvidovre Fighters og Aalborg Pirates d. 30. november 2018.

 

Følgende fakta er lagt til grund for afgørelsen:

1. Spiller

Jeppe Jul Korsgaard

2. Hoveddommerens indberetning

Udvalget for Spillersikkerhed har optaget sagen jf. reglen om ”Supplerende Disciplinære Foranstaltninger” på baggrund af et videoklip fra SportLounge fremsendt fra udvalgets sekretær

3. Video



4. Partshøring

DIU benytter partshøring i relevante disciplinærsager.

Aalborg Pirates blev informeret om Disciplinærsagen via mail d. 1. december kl. 11.26.

Aalborg Pirates indsendte partsindlæg via email d. 1. december kl. 15.32 .

”Først og fremmest vil jeg sige at jeg på intet tidspunkt havde nogen intention om at skade spilleren. Jeg skøjter bag ham fra blå linje så han ved jeg er der. Jeg tager kontakt til ham ved lænden og ikke øvre ryg så han ikke får overbalance og bliver sårbar. Da han skøjter lige ned mod banden ligger jeg ikke hele min kropsvægt i og fuldfører tacklingen men bremser i stedet op efter kontakten og dermed giver ham en chance for at beskytte sig selv. Som jeg ser det tager han uheldigt fra og derved slår skulderen. Med det sagt ønsker jeg ham hurtig og god bedring

Med venlig hilsen Jeppe Jul Korsgaard”

5. Regel anvendt ved idømmelse af straf

RULE 123 – CHECKING FROM BEHIND

DEFINITION: A player who delivers a check to a vulnerable player who is not aware of the impending hit or who is unable to protect or defend himself from such a hit. The point of contact is the back of the body

ii. A player who recklessly endangers an opponent as a result of checking from behind will be assessed either a major and automatic game misconduct penalty or a match penalty

6. Deltagende udvalgsmedlemmer

Henrik Klinkvort, fmd
Claus Christensen
Jesper Damgaard
Tobias Kisum
Kristian Lodberg

Som udvalgssekretær: Kim Pedersen, DIUs Administration.

7. Udvalgets afgørelse

Sagen er behandlet på et telefonmøde d. 2. december 2018.

Afgørelsen er enstemmig.

Udvalget udtaler:

På baggrund af det udarbejdede videomateriale og det indsendte partsindlæg at:
• Der er enighed mellem alle parter om, at Jeppe Jul Korsgaard tacklede sin modspiller bagfra
• Udvalget er enige i Jeppe Jul Korsgaards udtalelse om, at han ikke fører en tackling igennem mod sin modspiller
• Udvalget mener dog også at det skub/den kontakt som Jeppe Jul Korsgaard erkender i sit partsindlæg, er unødvendigt og uforsigtigt mod en modspiller der står med ryggen til
• Videoen viser, at kontakten er højere end lænden

I lyset af den fokus der i de sidste sæsoner – og denne – har været mod handlinger der potentielt kan være farlige for ens modspiller, finder udvalget, at den kontakt Jeppe Jul Korsgaard tog med sin modspiller var unødvendig og uforsigtig. ’

Forseelsen sættes derfor i kategori 1.

Kategori 1 – ”Uforsigtig”

Utilstrækkelig opmærksomhed på, at undgå skade eller lignende hos sin modspiller. Resultat af en handling som – utilsigtet – har en konsekvens for modspilleren som den fejlende spiller burde have indset, var uundgåelig.

Straframme er 1-2 spilledages karantæne

I strafudmålingen har udvalget kigget på en afgørelse fra tidligere i sæsonen hvor en Rungsted spiller blev idømt 1 kamps karantæne for en uforsigtig tackling på en modspiller. Udvalget finder ligheder med denne sag.

Udvalget for Spillersikkerhed idømmer Jeppe Jul Korsgaard karantæne i en (1) spilledag.

8. Kampe hvor spilleren er spærret

02.12.18 Metal Ligaen Herning Blue Fox vs. Aalborg Pirates

 

P.v.a.


Udvalget for Spillersikkerhed


Henrik Klinkvort, fmd.


 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER