HM

William Wallén på tryout i Rungsted

Rungsted Seier Capital har lavet en tryout-aftale med den 24-årige forward William Wallén, som dermed kommer til at være en del af truppen fra sæsonstart om et par uger.

Wallén har lavet en aftale, der i første omgang inkluderer både træningskampene med Rungsted samt pokalkampene mod Amager og forhåbentlig Herning Blue Fox i midten af september.

"Vi er meget spændt på William, for de referencer vi har og det kendskab træner Björn Hellkvist selv har til ham er meget positivt. Det er vores forventning, at han vil vise sig at passe rigtigt godt til spillestilen i Danmark," siger direktør Thomas Friberg og tilføjer videre om det nye ansigt i Rungsted-truppen:

"Han er ikke særligt stor, men han er lynhurtig og har enormt gode hænder. Ingen tvivl om, at størrelsen har holdt ham tilbage i forhold til de større ligaer, men vi glæder os til at se om ikke det passer rigtigt godt her. Skriver Rungsted Seier Capital på deres hjemmeside.

Med Wallén er der nu 4 udenlandske spillere på plads i Rungsted Seier Capitals.

Rungsted NY

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER