White Hawks sled sig til sejr
Frederikshavn White Hawks mod Gentofte Stars. Hvis denne sæsons Metal Liga havde lignet mange af de foregående, så ville man have talt om top mod bund. Men i år er anderledes på flere fronter, og én af dem står Gentofte Stars for. De har leveret godt i ligaen, og de kunne møde op til aftenens kamp i Scanel Hockey Arena med en reel chance for at nå den forjættede fjerdeplads. Det krævede en sejr over høgene, som på den anden side også har leveret varen. Især i den sidste tid. Så der var kort sagt lagt op til et fint brag i en ret fyldt nordjysk skøjtehal.
Glædeligt gensyn var der med den svenske forward Marcus Olsson, der langt om længe var meldt klar. Spillere, der kommer tilbage efter længerevarende skader tager plads i fjerdekæden. Det gjorde Marcus Olsson også, og man forstod straks, hvorfor han har været savnet hos White Hawks. Han er energisk og har en stor arbejdsradius, og det kan alle hold bruge. Det tog hjemmeholdet små to minutter at komme foran. Høgene kom aggressive og kamplystne ud, og efter kun 1.58 måtte Stars tage en udvisning. Præcis ti sekunder senere lå pucken i nettet bag Teemu Seppänen. Opskriften var enkelt nok. En masse folk ind foran kassen og et skud udefra, så er den sag klaret. Så Luka Vidmar, der i øvrigt heller ikke har en tordenstok, sendte et skud afsted, og den røg sikkert ind. Idet hele taget virkede høgene opsatte og helt klar. Der var åbenbart noget, der skulle sættes på plads. Hjemmeholdet havde et massivt spilovertag, men det skal man så ikke lægge alverden i. Det har Gentofte Stars modstandere ofte. Det er tit på kontra, at holdet får skabt sine chancer, og det så man også i aften, for selv og White Hawks altså dominerede, så ofrede københavnere sig i egen zone, og når et skud ramte en liggende forsvarer eller en stok, så var der basis for et angreb den modsatte vej. Stars fik ikke scoret i den første periode, men man forstod, at de var farlige. White Hawks var foran 1-0 efter de første tyve minutter.
Man har set det før. White Hawks kan tabe niveau i løbet af en pause. Jeg synes, de gjorde det igen i aften. Pludselig var Gentofte med i affæren igen, og publikum blev vidner til flere sekvenser, hvor Stars parkerede i høgenes forsvarszone. Det pegede i retning af en udligning, og den kom efter små fire minutters spil. Og det blev en kontra, der satte målet op. White Hawks var lemfældige ved offensiv blue line, og så gik det stærkt den modsatte vej. Cam Spiro har gjort det til en specialitet at udnytte den slags tilfælde, og det gjorde han igen. Lige inden havde Colin Vock ellers haft bud efter at øge hjemmeholdets føring. Han var semi-fri og fik skudt yderligt på Seppänen. Desværre for ham og publikum i Scanel Hockey Arena tog pucken det yderste af overliggeren. Og så noterede man ellers, at Gentofte Stars i anden periode fik hele tre muligheder i powerplay. Det er ikke for meget sagt, at de to første udvisninger til høgene var tynde. Den sidste – Mathias Baus elbowing – var til gengæld helt på sin plads. Han slap faktisk billigt med to minutter. Men fælles for alle tre Stars-powerplays var, at de var ufarlige. Meget få skud fik man fyret af, og Kristoffer Lauridsen – høgenes forward - var faktisk tættest på at score, da han sammen med Joachim Linnet pludselig var to mod én. Seppänen reddede dog. Det stod 1-1 efter to perioder.
Aftenens opgør var meget lige. Holdene havde hver sine perioder, hvor man satte hinanden under pres, og man fornemmede, at det hele kunne tippe begge veje. Nogen stor hockeykamp blev det sådan set aldrig. Der var for mange fejl undervejs. Men man kan ikke tage fra ishockeysporten, at den altid har et spændingsniveau og et tempo, der alligevel gør det hele værd at se på. Sådan var det også i aften. Hjemmeholdet kom foran 2-1 efter kun tre minutter, og det kom resten af perioden sådan set til at bære præg af. For Gentofte satte straks ind med et pres, og høgene havde nok at gøre med at forsvare sig. Og udeholdet fik en del skud mod Thomas Lillies mål. De fleste var ikke nærgående, men der blev flere af dem. Og bedst som det måske kunne være blevet tid til en udligning, lukkede White Hawks kampen. Sebastian Svendsen fulgte energisk op på returen fra sit eget skud, og så sendte han skiven ind bag Seppänen. White Hawks var foran 3-1, og det kom Gentofte sig aldrig over. Men de havde stor ære af kampen, og med al tydelighed fremgik det, at de er et hold, der skal tages alvorligt. For White Hawks venter nu to yderst interessante opgør mod arvefjenderne fra Aalborg Pirates. Det er fredag og lørdag, og det bliver kriminelt spændende.