HM

White Hawks skriver med Leer, Larsen og Stockwell

Pressemeddelse:

Vi er rigtig stolte over at kunne oplyse, at vi har skrevet kontrakt med tre unge talenter for den kommende sæson.

Det er altid vigtigt at have unge spillere i en trup. Her kan de lære en hel masse ved at være inde omkring førsteholdet, og vi har her at gøre med tre spillere der har fremtiden foran sig, og kan nå rigtig langt med deres karrierer.

Det drejer sig om Matias Leer, Thomas Larsen og Marcus Stockwell Lee, der alle tre har skrevet under på en et-årig kontrakt med White Hawks.

De to backer, 19-årige Matias Leer og 21-årige Thomas Larsen, var allerede en del af truppen i sidste sæson, hvor det blev til en del spilletid. Her viste de den rette attitude, og villigheden til at lære hver dag var stor fra begge sider. Det er spillere vi tror har en stor fremtid i dansk ishockey, og de skal i den kommende sæson lægge yderligere på i deres spil.

Derudover har vi rykket den 18-årige forward Marcus Lee Stockwell op i truppen til den kommende sæson, da vi mener han har store fremtidsmuligheder foran sig. En spiller der var oppe og snuse til holdet i den forgangne sæson, hvor han spillede to kampe for White Hawks, da holdet var hårdt ramt af skader. Her viste han en god indstilling, og med hans hårde arbejde på FIK U 20 og 1. Div, er vi sikker på der er meget mere udviklingspotentiale i Marcus.

Vi er derfor meget glade for at de tre unge spillere er en del af Metal Liga truppen i den kommende sæson.

Med venlig hilsen
Elite Nord Frederikshavn A/S

[caption id="attachment_57207" align="aligncenter" width="504"] Foto: Kirstine Mathiesen[/caption]

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER