Casper

Vancouver klar med ny træner

Det bliver NHL-veteranen Travis Green som overtager styringen i Vancouver.

Vancouver Canucks har udnævnt Travis Green, som deres nye cheftræner. Han overtager styringen efter Willie Desjardins, som blev fyret tidligere på måneden, efter at det ikke lykkedes Vancouver Canucks at komme i slutspillet.

Travis Green har en lang NHL-karriere bag sig, hvor han som spiller nåede at spille over 1000 NHL-kampe. Green har spillet for både New York Islanders, Mighty Ducks of Anaheim (som Anaheim Ducks hed dengang), Phoenix Coyotes (som i dag hedder Arizona Coyotes), Toronto Maple Leafs og Toronto Maple Leafs.

Kort efter at Travis Green indstillede sin spillerkarriere blev han assistenttræner for Portland Winterhawks, hvilket han var indtil 2013. Travis Green var altså assistenttræner den første sæson Oliver Bjorkstrand var i Portland Winterhawks.

De sidste fire sæsoner har Travis Green været cheftræner for Vancouver Canucks' farmerhold i AHL Utica Cornerts. Travis Green kender altså organisationen, og også nogle af de spillere som er på Vancouver Canucks' hold.

 


Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER