Ugens interview: Dale Mitchell
Vi vil fremover bringe et spillerinterview hver fredag, og første mand vi har haft en snak med er Odenses hårdt arbejdende og aggresive canadier, Dale Mitchell
Dale Mitchell, nummer 13 i Bulldogs trøjen har allerede bidt sig fast i dansk ishockey og mange fans har bemærket det. Kan du fortælle os lidt om hvem du er og hvad du laver udenfor isen?
Jeg er 25 og er vokset op i Toronto, Canada. Jeg har været omkring ishockeyen hele mit liv og startede med at spille som 4 årig. Min favoritsport udover ishockey er amerikansk fodbold (NFL), det er fedt at kunne se kampe hver søndag, og slappe af da det som regel er vores fridag. Jeg bor i Odense sammen med min kæreste Jaclyn og vores to hunde (Jack Russel terriere).
Hvordan er en typisk kampdag for dig, har du nogle bestemte ritualer, noget bestemt mad du spiser eller noget specielt musik du skal høre inden en kamp?
På kampdage har vi typisk morgentræning, det tager 20-30 minutter. Efter det kører jeg som regel forbi en butik og køber pasta og kylling. Jeg spiser omkring middagstid og tager derefter en lur på et par timer så jeg er udhvilet til kampen. Det første jeg gør når jeg er kommet til hallen er at tage en kop kaffe og tape mine stave. Jeg har ingen overtroer eller ritualer, men jeg sikrer mig altid at lave de samme øvelser inden opvarmningen så jeg kan undgå skader.
Du havde nogle gode år i OHL, hvor du vandt både OHL mesterskabet og Memorial Cuppen to år i træk med Windsor Spitfires. I 2007 blev du draftet af Toronto Maple Leafs (3. runde, 74.) og fortsatte i ECHL og AHL. Hvordan kom du videre til Europa og senere Odense?
Da min kontrakt i Nordamerika udløb, havde jeg igennem min agent en mulighed for at komme til Østrig og spille for Dornbirn Bulldogs. Der var en lockout på vej i NHL, hvilket betød at spillere blev sendt ned fra NHL til AHL og derfra til ECHL. Jeg vurderede at det bedste for mig var at tage chancen og spille i Europa. Da sæsonen var slut og jeg kun var 24 ville jeg tage endnu en chance i Nordamerika og måske blive kaldt op igen til AHL. Jeg spillede hele sæsonen i ECHL, men chancen i AHL kom aldrig. Jeg fik dog spillet hockey i to skønne byer (San Francisco, Californien og Charleston, South Carolina). Da sæsonen var slut vidste jeg at Europa var det bedste for mig og min karriere. Jeg snakkede med en dansk agent der fik et tilbud til mig fra Odense. Efter at have hørt mange gode ting om byen og holdet vidste jeg at jeg skulle tage imod tilbuddet.
Du har en aggresiv og hårdt arbejdende spillestil og det virker til du nyder at være helt oppe i ansigtet på dine modstandere og tirre dem. Er det noget du gør for at få spillerne fra det andet hold til at bryde deres gameplan og måske trække dumme udvisninger?
Ja, mit mål er at trække så mange udvisninger som det er muligt. Vi har været ret gode i powerplay indtil videre og jo flere muligheder vi får med en mand i overtal, jo større chance har vi for at vinde.
Hvem er de bedste spillere du har spillet sammen med og hvem så du op til mens du voksede op?
Jeg har haft æren af at spille med mange store hockeyspillere. I OHL fik jeg chancen for at spille sammen med John Tavares (3 sæsoner) og Taylor Hall (2 sæsoner). De er begge meget specielle spillere og har så meget talent. De kan vinde kampe alene. Da jeg voksede op så jeg meget op til Paul Kariya, han var lille og hurtig og jeg nød at følge ham.
Næsten alle ishockeyspillere har det der mål, eller den der kamp de aldrig glemmer. Hvilket øjeblik vil du aldrig glemme?
Jeg glemmer aldrig kampen mod Rimouski Oceanic i Memorial Cuppen, det var en knald eller fald kamp. Vi var bagud 2-4 og jeg scorede 3 gange i 3. periode.
Hvad synes du om niveauet i Metalligaen og de mange unge spillere i ligaen?
Ishockeyen her er god. Jeg er meget imponeret af hvor hurtigt de danske fyre kan skøjte. Alle i ligaen kan vinde over alle, alle holdene kæmper og du ved aldrig hvem der ender med at vinde. Jeg ville dog ønske vi spillede flere kampe, 36 kampe er en kort sæson, men det betyder at hvert point har betydning.
Jeg er nødt til at spørge til pokalkvartfinalen. I vandt første kamp hjemme i Odense med 8-2, for dagen efter at tabe 1-8 i Herning og alligevel ryge ud af turneringen. Har du nogensinde oplevet noget lignende?
Jeg tror ikke jeg nogensinde har oplevet noget lignende. Det var virkelig ydmygende for os og alle var skuffede. Herning skal have credit for ikke at give op, det er noget vi alle kan lære af i fremtiden.
Odense Bulldogs har et stærkt hold i denne sæson, og i hvad der virker til at blive en meget tæt liga kan alt ske. Hvad er dine personlige mål med Odense for sæsonen?
Vi havde en hård start på sæsonen, men vi har spillet meget bedre på det seneste. Det gik op for os at alle kan slå alle og vi skal være godt forberedt til hver kamp uanset hvem vi møder. Personligt er mit mål at hjælpe holdet til en så succesfuld sæson som muligt og gå efter mesterskabet. Alt andet vil være at sætte overliggeren lavt.
Mange tak for din tid Dale, og held og lykke for de kommende kampe. Vil du slutte af med at sige noget til fansene i Danmark, og i dette tilfælde specielt Odense?
Jeg må sige at fansene her har masser af passion og de støtter os uanset om vi vinder eller taber. Jeg nyder alle vores hjemme kampe, fansene skaber en fantastisk atmosfære at spille i.
Det var denne uges interview, næste uge fanger vi Herning Blue Fox angriberen Brad Schell
