Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Lasse Brohammer

Udisciplineret Jokerit-hold taber topkamp

Der var lagt op til et vaskeægte topbrag, da Jokerit hertil eftermiddag tog i mod CSKA Moskva. De to hold er placeret på henholdsvis første- og andenpladsen i deres conference i KHL, og det gik også hen og blev en tæt affære.

Jokerit var igen uden skadede Philip Larsen, mens Peter Regin og Jesper B. Jensen begge var at finde i andenkæden. Det var dog gæsterne fra CSKA, der kom hurtigst ud af starthullerne. Allerede efter to minutters spil bragte de sig foran med 1-0. En stilling der holdte perioden ud.

Anden periode stod i udvisningernes tegn - I hvert fald for Jokerits vedkommende. Intet mindre end syv to-minutters udvisninger blev dømt mod finnerne, men alligevel var det paradoksalt nok i undertal, at udligningen til 1-1 faldt. Peter Regin leverede en flot gennembrudspasning midt på banen til Peteri Wirtanen, der på sikker vis scorede sit første sæsonmål. Det var i øvrigt Regins 13. point i sæsonen.

Desværre for Jokerit kom CSKA igen blæsende ud til tredje periode, og med en scoring til 2-1 efter ét minut og 40 sekunder gav de sig selv det bedste udgangspunkt i henhold til at hente de tre point. Trods et større pres formåede Jokerit ikke at svare igen, og Simon Hjalmarsson kunne i tomt bur sikrer CSKAs sejr på 3-1.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER