Thomas

Træningslejren banede vejen til NHL

Det var en stor aften for Frederikshavn Ishockey Klub, og ikke mindst for 18-årige Mathias From & 17-årige Joachim Blichfeld, da de sent lørdag aften, blev drafted af nogle NHL klubber, i øvrigt som de første Frederikshavnere nogensinde.

18 årige Mathias From, gik til mægtige Chicago Blackhawks, i femte runde af draften, og Joachim Blichfeld til San Jose Sharks i sidste runde.

Mathias From er glad for at det blev netop Chicago, som vandt NHL-mesterskabet i 2015, tidligere på måneden var han nemlig på et træningsophold i klubben, og kunne ved selvsyn få et blik ind i hvordan NHL klubben virkede, uden der dog var nogen som helst der afslørede noget for ham.

- Det var helt perfekt, at det blev Chicago. Jeg har været derovre og har fået et godt indtryk af klubben, og efter at de havde draftet mig fik jeg at vide, at de syntes, jeg havde gjort det helt vildt godt på træningslejren, sagde Mathias From til Tv2Nord.

Med draften satte han dermed punktum for en fantastisk sæson, som bød både på debut og mere eller mindre fast spil i SHL, for hans svenske klub Rögle, U20 landsholdsspil og Seniorlandsholds spil, begge landshold var han også med til VM, så det har været en ganske glimrende sæson.

Midt i al fejringen, glemmer han dog ikke sine rødder, og hvor han kommmer fra, nemlig Frederikshavn Ishockey Klub, hvor From havde sin daglige gang, indtil for 2 sæsoner siden, hvor hans liv for alvor tog en drejning, da han kom til Rögles ungdomsafdeling.

- Det var der min hockeykarriere startede, og derfor har klubben selvfølgelig betydet helt vildt meget for mig. Der er flere personer i FIK, som har betydet meget for min karriere og som altid har støttet op om mig. Jeg havde en ekstremt god tid i Frederikshavn, siger Mathias From.

[caption id="attachment_37044" align="aligncenter" width="327"]Mathias From Mathias From[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER