HM

Topscoreren forlænger

Pressemeddelse:

Vi har måtte vente lidt på denne nyhed, og Jimmi var også kørt en smule træt på hockey'en efter sidste sæsons hårde slid, men heldigvis trækker vores topscorer atter i trøjen. Jimmi Oor melder sig klar til endnu en sæson i Amager, nu som Amager Islander!

Oor skiftede til Amager fra Lund Giants inden sæsonen 2014/2015 efter 31 kampe i den svenske division 2 med 17 points til følge.

Karrieren tog fart efter skiftet til Amager, og Jimmi fik virkelig udløst sit potentiale på den anden side broen. Allerede i første sæson for Amager blev Jimmi topscorer for holdet, og det gentog sig igen i den netop overståede sæson. Jimmi er en gudsbenådet fighter, som ikke blot kommer til de lette mål. Han opgiver aldrig at forfølge en puck, og med sin lange rækkevidde, får han skrabet rigtig meget til sig. I eksekveringen er han giftig ligesom har også fanger rigtig mange returer. På bare 2 sæsoner har Oor rundet 100 point for klubben, faktisk hele 122 point for nu at være helt præcis.
Vi er naturligvis lykkelige for at Jimmi igen er klar for Amager, og vi glæder os til at se, hvad Jiimmi kan få ud af det med så mange andre dygtige angribere omkring sig.

Jagten går nu ind på de sidste backer, der skal supplere den nuværende trup. Vi er også i dialog med et par mulige keepere danske som udenlandske til at optage pladsen ved siden af Mikkel Riis.

Vi satser på at være klar med hele holdet, inden sommerferien for alvor sætter ind.

Amager islanders

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER