Esben

Tanker om Isligaens turneringsform

Vi har fået følgende mail fra Henrik, men en masse fornuftige overvejelser og konklusioner, Men hvad siger i by endelig ind i chatten på mailen eller på facebook.

Jeg elsker at se ishockey og er sådan set ligeglad med hvorhenne
”mit” hold ligger i ligaen. På den anden side synes jeg, at efter
holdene har mødt hinanden 3 gange, så er spændingen udløst. Der
sker i den 4 og sidste runde ingen væsentlige rokader, og de hold der
ligger uden for play off-spillet virker resigneret.
Den manglende spænding efter 3 omgang og spillernes/trænernes ønske
om flere kampe, kolliderer efter min mening en del med hinanden. Jeg
går ind for mest mulig spænding og flere kampe. Hvordan kan begge
ønsker så alligevel tilgodeses?

Når jeg kigger på den danske Isliga har bedste hold 2,19 point pr.
kamp og nr. 10 har 0,62 point pr. kamp. I den meget lige Allsvenskan
har bedste hold 1,83 point pr. kamp og nr. 14 har 1,22 point pr. kamp.
Hertil har holdene på pladserne 1 – 6 alle næsten lige gode
chancer for at vinde rækken og ingen fra nr. 7 – 14 kan vide sig
sikker på ikke at blive sidst.
Man kan kigge yderligere rundt i de svenske rækker – fra 1. til 3.
division, hvor spændingen forsøges bevaret ved diverse grundspil,
mellemspil og oprykningsspil.

Idéen om at gøre turneringen hård, hvor holdene skal vise deres
udholdenhed, svagheder og styrker, er vigtig. Her er mange og vigtige
kampe væsentligt. Derfor nedenstående indspark til 2015/16
turneringen (eller senere – eller måske aldrig).

Puljespil: de første kampe i grundspillet er ofte tøvende og ikke
helt retvisende for holdenes styrker. Derfor kunne turneringen begynde
med et puljespil, hvor inddelingen bygger på sidste års grundspils
resultat.
Puljeinddelingen kunne være: Pulje A – nr. 1, nr. 4, nr. 5, nr. 8
og nr. 10. Pulje B – nr. 2, nr. 3, nr. 6, nr. 7 og nr. 9.
Antallet af kampe i alt 8, svarende til 2 runder. Følgende point kan
overføres til grundspillet: 0 – 2 – 4 – 6 – 8 point,
gældende for begge puljer.

Grundspil: 36 kampe som i dag.

Mellemspil: holdene fra grundspillets placering 1 – 5 udgør
mellemspilgruppe 1, og spiller om endelig placering, som danner
grunden for play off-spillet.
Holdene fra grundspillets placering 6 – 10 udgør mellemspilgruppe
2. Efter mellemspillet går placering 1 videre til play off og 2 – 5
går til kvalifikationsspillet.
Antallet af kampe i alt 8, svarende til 2 runder. Følgende mængde
kan overføres fra grundspillet: 0 – 2 – 4 – 6 – 8 point,
gældende for begge puljer.

Kvalifikationsspillet: de 4 dårligst placerede hold efter
mellemspillet, spiller bedst af 3 kampe. Placering 2 møder placering
5 og placering 3 møder placering 4.
Vinderne går til play off, som nr. 7 og 8.

Play Off: som det plejer at forløbe.
Puljespil Grundspil Mellem Kval.spil Slutspil Min Max
1 8 36 8 12 21 64 73
2 8 36 8 12 21 64 73
3 8 36 8 8 14 60 66
4 8 36 8 8 14 60 66
5 8 36 8 4 7 56 59
6 8 36 8 4 7 56 59
7 8 36 8 2 3 4 7 58 62
8 8 36 8 2 3 4 7 58 62
9 8 36 8 2 3 54 55
10 8 36 8 2 3 54 55

Sidelogo - tomt

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER