HockeyNyheder

Svensker på kontrakt i Frederikshavn

PRESSEMEDDELELSE: Svensker på 3 måneders kontrakt

Det er med stor glæde at Elite Nord Frederikshavn A/S i dag kan offentliggøre, at vi har lavet en 3 måneders kontrakt med svenske Jens Henrik Tönjum.

Jens Henrik er 21 år og har trods sin unge alder allerede spillet 52 i Allsvenskan og sluttede sidste sæson med at spille i Norge for klubben Sparta Sarpsborg hvor det blev til 6 point i 15 kampe.

Jens Henrik har faktisk dobbeltpas og har i ungdomsårene spillet for det norske U18 og U20 landshold, men ishockeyopdragelsen har fundet sted i Sverige.

Han er en forward som både kan anvendes som wing og center. Han er en hårdtarbejdende spiller med et godt skøjteløb og har store defensive kvaliteter som f.eks. boxplay.

Familien er netop flyttet til Danmark og da vi fik henvendelsen fra Jens Henrik for 1 måneds tid siden har vi lavet en del research på ham, hvor vi kun har fået god feed-back retur. Det har derfor udmøntet sig i en foreløbig 3 måneders kontrakt som blev underskrevet i går.

Jens Henrik har valgt kamptrøje nr. 10 og vi byder ham hjertelig velkommen til klubben.

Med venlig hilsen
Elite Nord Frederikshavn A/S

Frederikshavn Eagles