Esben

Svensk målræv klar for Rungsted

Logo - RungstedPressemeddelelse:

Rungsted Seier Capital har fundet en af de spillere, der skal give klubben et større punch i offensiven i næste sæson, efter at det er lykkedes at få svenske Jon Palmebjörk på kontrakt i det nordsjællandske.

Den 30-årige wing har længe været i kontakt med træner Björn Hellkvist og nu er det lykkedes at finde fælles fodslag, hvilket selvsagt glæder Hellkvist, der kun har positivt at sige om sin nye profil.

"Jon er en højrefattet forward, som ved hvor målet står placeret. Han er uhyre veltrænet og kommer til at sætte standarden for, hvad der kræves af en Rungsted-spiller. Han konkurrerer benhårdt og han elsker at vinde,både store som små sejre," fortæller Bjørn Hellkvist.

Palmebjörk har været lidt af en kultspiller i Björklöven via sine mange kampe og point for klubben de sidste 10 år. Også fordi han tog turen med ned i Division 1, hvor han i 2013 blev kåret som ligaens bedste spiller, selvom han døjede med en skade i den sidste del af sæsonen. Inden skaden lavede han 57 point i 34 kampe. Han sad kun udenfor i fire kampe, inden han hjalp til i slutspillet på halv kraft.

I Allsvenskan har Palmebjörk produceret godt med point siden gennembruddet i 2009. Bedst gik det rent pointmæssigt i 2013/14 med 27 mål og 54 point i 61 kampe.

Sidste år faldt Palmebjörk imidlertid i unåde hos Björklövens nye træner, Tommy Jonsson, og efter en periode med meget begrænset spilletid blev han i stedet lånt ud til norske Sparta Sarpsborg, hvor han lavede 35 point i 25 kampe i GET Ligaen. Af samme årsag blev hans kontrakt med Björklöven afsluttet i sidste måned efter fælles overenskomst. Det kan Rungsted nu glæde sig over med denne markante tilgang.

”Vi er glade for, at det er lykkes at finde et så spændende offensivt våben som Palmebjörk. Björn har talt meget varmt om ham længe, så jeg tror bestemt, det er en spiller fansene vil kunne glæde sig til at se i den blå trøje efter sommerferien,” slutter direktør Thomas Friberg.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER