Jesper Klitgaard

SønderjyskE godt igang

Sønderjyske og Odense tog hul på den nye sæson af metalligaen, da de to hold tørnede sammen i Vojens her til aften. Sønderjyske kom med en ganske overlegen samlet sejt over Herlev i bagagen, hvorimod gæsterne fra Odense havde en noget anden optakt til aftenens kamp, da de blev sendt ud af pokalturneringen af Herning blue Fox. Man kunne derfor forvente et Brad Gratton mandskab, som havde noget at revanchere og bevise at lørdagens totalkollaps i Herning var en enlig svale.

Sønderjyske var uden Søren Dau og Henrik Nielsen, hvilket gav plads til Morten Skov i angrebet, og netop denne kom frem til kampens første kvalificerede afslutning, men blev grebet flot ud af Chet Pickard i Odenses mål. Det var dog gæsterne som først kom foran, da Morten Andreasen sendte en baghåndspasning på tværs af det sønderjyske mål og via en sønderjyskespiller og skøjten på Dale Mitchell fra Odense, krøb pucken imellem benene på Jeff Frazee og over stregen. Målet var dog næsten det eneste man så til Odense i kampens første 10 minutter, idet de ved flere lejligheder var lagt under massivt sønderjysk pres. Udligningen kom derfor fortjent nok. Thomas Spelling udnyttede et sønderjysk powerplay med et godt håndledsskud, assisteret af Kaptajn Lykkeskov og Steffen Frank. Det var småt med chancer til de fynske gæster, men en fejl i et sønderjysk opspil gav Dale Mitchell en friløber, men han forpassede muligheden for at blive dobbelt målscorer, da han ikke  kunne passere Jeff Frazee i det sønderjyske mål

Anden periode startede som første sluttede, nemlig med et overtag i spil og chancer til Sønderjyske og sporadiske angrebsforsøg fra Odense. De to målmænd gjorde dog at det i kampens første halvdel forblev ganske målfattigt. Både Chet Pickard og Jeff Frazee leverede store redninger og efterlod et ganske stabilt indtryk af deres kunnen. Sønderjyske kom dog foran med fem minutter tilbage af anden periode. Odense blev fanget i en omstilling og Sønderjyske kom tre mod to. Patrick Asselin spillede et to med Anders Overmark og Nick Dineen og sidstnævnte smed pucken i nærmeste hjørne med et fremragende håndledsskud. Og de regerende danske mestre bragte sig yderligere foran da Nick Dineen kort efter, gjorde sig selv til dobbelt målscorer, da han i powerplay satte pucken mellem benene på Chet Pickard, godt assisteret  af Cory Quirk og Mads Bødker.

Og overtalsspil skulle vise at være afgørende i aftenens kamp, idet SønderjydskE udnyttede endnu et af slagsen i starten af 3. periode. Kim Lykkeskov var hurtigst over en retur på Michael Eskesens skud. og 4-1 skulle blive til 5-1 minuttet efter, da Cory Quirk styrede et skud fra Anders Overmark ind bag en chanceløs Chet Pickard. Tempoet og intensiteten gik herefter lidt ud af kampen og der var ganske langt mellem højdepunkterne. Odense fik reduceret ved Ryan Mcdonough i et powerplay og Mads Lund og Dale Mitchell underholdt med lidt boksning henimod slutningen af kampen. Og også Jeff Frazee ville lege med da der til allersidst i kampen opstod tumult omkring dennes mål, og til stor underholdning fra hjemmepublikummet fik han vist at han ikke kun kan stå på mål, men også kan uddele ganske gode øretæver.

SønderjyskE leverede idag en holdindstats hvor ingen som sådan trådte frem og hvor ingen faldt igennem. Dagens kamp viste at sønderjyderne har haft god gavn af de hårde kampe i CHL og virkede langt mere sammenspillede en de fynske gæster. Tempoet var højere og fejlprocenten var generelt lavere på alt hvad sønderjyderne leverede. Og Steffen Frank var efter kampen også ganske tilfreds :" Jeg synes der var lidt nervøsitet i starten af kampen og vi skulle lige igang, men synes vi holder fast i vores spil og kommer fint ud af kampen. Odense kommer stærkt ud i første periode, men vi holder på og synes vi kører lidt over dem til sidst".

Dagens bedste: Thomas Spelling havde kampen igennem et godt tempo og et sædvanligvis godt overblik

Dagens værste: En flok odense-tilhængere som skabte stor ballade og ikke var kommet for at se ishockey

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER