HM

Søren Pedersen sætter ishockey på standby

Pressemeddelse:




Efter fem sæsoner og mere end 250 kampe i Bulldogs-dragten sætter Søren Pedersen et foreløbigt punktum for hockeykarrieren.

Et par store skøjter og sko skal udfyldes. 24-årige Søren Pedersen, der tilbage i sommeren 2011 kom til Odense fra Esbjerg, sætter hockeykarrieren på standby, og tager efter sommerferien på rundrejse i New Zealand med sin kommende hustru.

- Det har selvfølgelig været en svær beslutning, men jeg har tænkt over det i noget tid. Min forlovede Mia og jeg har længe ønsket at opleve noget nyt, og vi har besluttet, at tiden nu er inde, mens vi stadig har muligheden, udtaler Søren Pedersen.

- Jeg er på ingen måde kørt sur i det, men nu er tiden inde til at udleve nogle drømme, som hockeyen hidtil har lagt låg på. Hvis lysten er der, når vi atter er tilbage i Danmark, ved jeg, at jeg ikke kan holde mig væk fra isen, men om det bliver til ligahockey må tiden vise.

Det efterlader et hul i truppen, for Søren Pedersen vil blive savnet både på og udenfor isen. Den evigt opofrende og bundsolide spiller, der også uden for isen er et samlingspunkt qua sit store menneskelige format og altid smilende væsen, er en sjælden og svært erstattelig type.

Vi har imidlertid fuld forståelse for ønsket om en unik oplevelse, og vi ønsker dem begge alt det bedste fremover. Ingen ved hvad fremtiden bringer, men sikkert er det, at vi ikke lukker nogle døre i forhold til et eventuelt comeback

Siden debuten i sølvsæsonen tilbage i 2011/12-sæsonen er det blevet til 257 kampe i Bulldogs-trøjen for den 24-årige vestjyde.

Logo - Odense



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER