HM

SønderjyskE tog 3 point i en tæt kamp

Der var dømt "midteropgør" i SE-Arena, hvor Herning Blue Fox var på besøg.

Herning måtte stille op uden langtidsskadede Mathias Mølgaard og Toni Kallela.

Hos SønderjyskE var 2. målmand Kasper Krog, backen Daniel Galbraith ikke med samt Greg Gibson sad ude med karantæne, men der var til gengæld gensyn med Elias Granath og Mads Lund.

Det var SønderjyskE der kom bedst ud fra start og vi skulle 4.30 min hen før Herning fik deres første skud på mål.
Men trods SønderjyskE pres, så var det Herning der kom først på måltavlen. En forsvarsfejl samt et par hurtige Herning pasninger gjorde at Roberts Jekimovs kunne sætte pucken ind bag en sagesløs Joni Myllykoski.
SønderjyskE fortsatte med at presse mest på i 1 periode, men en tætpakket Herning defensiv, der blokerede skud i en sjældent set grad, gjorde det svært for sønderjyderne. Til gengæld var Herning en konstant trussel på deres lynhurtige kontrachancer.
Periodens dramatiske højdepunkt kom da SønderjyskE Elias Granath og Hernings Patrick Madsen tog en svingom og hver fik 2x2 min.
Et powerplay til SønderjyskE i periodens sidste 2 min, resulterede i et rent skydetelt, men nærmere end et stolpeskud kom sønderjyderne aldrig. Det var 20 minutters ishockey i et utroligt højt tempo.

2. periode startede hvor 1. periode sluttede med samme tempo og intensitet og efter lidt mere end 6 minutters spil fik sønderjyderne hul på Simon Nielsen, da Rasmus Nielsen udlignede til 1-1.
Et powerplay ca. halvvejs inde i perioden gav SøndejyskE chancen for at komme foran. Og der skulle kun gå 1.03 min. før Thomas Spelling fik sidste stav på pucken inden den lå bag Simon Nielsen i Herning målet.
Perioden fortsatte i et højt tempo. Herning fik chancen med 4 min overtal pga en høj stav, dømt imod SønderjyskE's Kim Lykkeskov, men en hurtig 2 min udv. til Hernings Steffen Klarskov fjernede det meste af den fordel.

3. periode blev spillet i knapt så højt et tempo, men der var stadigvæk masser af små nærkampe og chancer i begge ender. Et powerplay midtvejs til sønderjyderne kastede ikke noget af sig ud over et stolpeskud.
Herning overtog mere af spillet som perioden skred frem og kom også med et massivt pres i slutminutterne. Men en udv for "too many men on ice" med 1.52 tilbage gjorde det umuligt for midtjyderne at få scoret det sidste mål. Selv om herningenserne reelt set var farligst i undertals situationen. Det var underligt at den rutinerede Herning træner Todd Bjorkstrand ikke hev Simon Nielsen ud imens presset på SønderjyskE's mål var størst i slutminutterne. Steffen Klarskov var millimeter fra at udligne med noget der lignede et halvt sekund tilbage af kampen.

Kampen bød på stolpeskud til begge hold, gode målmandspræstationer i begge ender og to tætte defensiver.

Hos Herning var Lasse Lassen og Roberts Jekimovs velspillende og Robin Dahlstrøm virkede som et godt indkøb og så kommer man aldrig uden om backen Daniel Nielsen - den mand har åbenbart aldrig en dårlig dag.
Et utroligt arbejdsraseri hos Herning gjorde at SøndejryskE's sejr på intet tidspunkt var sikker før slutfløjtet havde lydt.

Hos SønderjyskE lagde man især mærke til Thomas Spelling, Derek Damon og Danny Hobbs og så lignede Joni Myllykoski i målet, en der er ved at genfinde sin gamle kampform

SønderjyskE – Herning Blue Fox 2-1 (0-1, 2-0, 0-0)
06:04 0-1 Roberts Jekimovs (Markus Jensen, Thomas Vilstrup Andersen)
26:23 1-1 Rasmus Nielsen (Thomas Spelling, Daniel K. Hansen)
29:41 2-1 Thomas Spelling (Harrison Reed, Tyler Gotto)

Tilskuere: 3712

[caption id="attachment_61873" align="aligncenter" width="505"] ©Photo:A.Stollig[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER