SønderjyskE pillede fjerene af høgene
Var det i aften af SønderjyskE skulle sende Frederikshavn ud af semifinaleserien og sig selv i finalen, eller var det aftenen, hvor Frederikshavn skulle stemple tilbage ind i serien. Dette var det altoverskyggende tema, denne fredag aften i SE-arena i Vojens, hvor værterne var foran 3-1 i serien inden aftenens opgør.
For gæsterne var der kun en mulighed, og det var en sejr. Men hvilken taktik skulle bruges for at ryste et hjemmehold, som traditionelt gør det det godt foran det medlevende publikum i Vojens. Var det at komme så aggressivt ud til kampen som muligt, eller ville det være mest fornuftigt at spille afventende, og så slå til på omstillinger?
Sønderjyske stillede med samme trup som sidst de to hold mødtes, men havde roteret lidt i opstillingen, da Nick Dineen og Steffen Frank havde byttet plads, så førstnævnte tog plads i andenkæden sammen med Warren Peters og Patrick Asselin.
Frederikshavn Whitehawks havde lidt overraskende fået Kristoffer Jonsson og Nicolai Meyer tilbage i truppen, og sammen med Christian Chapman var de at finde i 4-kæden.
Afventende var ihvertfald ikke den taktik som nogen af holdene havde valgt, for hold da fest en start. Allerede inden for de første minut havde gæsterne to meget nærgående forsøg på Joni Myllykoski og SønderjyskE's kaptajn Kim Lykkeskov havde et ligeledes ganske kvalificeret forsøg på Joe Fallon i Frederikshavnermålet.
Gæsterne var meget offensive og var egentlig spilstyrende de første minutter af kampen, men det var hjemmeholdet som først fik noget at juble over, da Henrik Nielsen fulgte op på en retur, og sikkert satte pucken i nettet til 1-0. Men knap var pucken smidt igen, før udeholdet fik bragt balance i tingene. Mathias Bau Hansen fik prikket pucken i mål, efter han fulgte op på sit eget skud og dermed 1-1.
Første periode var præget af et meget højt tempo fra begge mandskaber. Og chancerne fulgte med tempoet. Begge hold havde gode muligheder for at bringe sig foran, men det var Warren Peters fra SønderjyskE, som først lykkedes med den mission, da han med et hårdt håndleds-skud midt i slottet satte 2-1 på tavlen for hjemmeholdet.
SønderjyskE fik et lille overtag i spillet mod slutningen i perioden, dog uden at kunne udnytte det, så derfor var stillingen uændret, da holdene gik til første pause.
SønderjyskE havde også et lille overtag i spil og chancer i starten af anden periode, hvor hjemmeholdet fik lagt et massivt pres på gæsterne, men dog uden at kunne omsætte det til mål. Whitehawks kunne ikke mønstre det samme tempo og pres som første periode, og derfor kunne SønderjyskE forsætte med at skabe chancer.
Sådan et blev omsat til et fremragende mål, da Kim Lykkeskov og Thomas Spelling broderede sig igennem udeholdets forsvar, for til sidst at ligge pucken til Cory Quirk som meget nemt kunne gøre det til 3-1.
Frederikshavn så herefter meget trætte ud, og det gjorde det nok ikke bedre, da Mads Lund kunne styre et skud fra Mads Bødker ind bag Joe Fallon til 4-1 med to minutter tilbage af perioden.
Det ville derfor kræve en næsten umenneskelig præstation af gæsterne, hvis de skulle holde liv i serien. Men de så trætte og lettere modløse ud fra periodens start. Og det gjorde ikke troen på et comeback bedre, da de ikke kunne få pucken ind bag Joni Myllykosi, på trods af at de havde hele to minutter i fem mod tre.
SønderjyskE gjorde ikke mere end de skulle i tredie periode, og Whitehawks kunne ikke mønstre det sidste pres. Derfor var det også ganske logisk at værterne kunne lukke kampen med tre mål af Warren Peters, Cory Quirk og Patrick Asselin til stillingen 7-1 med et par minutter tilbage af kampen. På dette tidspunkt sagde skud statistikken hele 41-14 i SønderjyskE's favør, hvilket var et klart billede af hvorfor det var hjemmeholdet som var på vej i finalen. Derfor gjorde det helle ingen forskel, at først Warren Peters bragte hjemmeholdet foran 8-1 og at Mathias Bau kunne reducere 8-2, hvilket blev slutstillingen.
SønderjyskE indløste billet til finale-serien med en overbevisende sejr. Men godt nok sagde cifrene for serien 4-1, men det var en jævnbyrdig serie, som havde alt hvad slutspilshockey skal indholde. Der var hårde nærkampe, flotte mål, kontroversielle dommerkendelser og generelt rigtig god reklame for dansk ishockey.
Men det var SønderjyskE som til sidst kunne mønstre de fire sejre som skal til, hvilket set over de fem kampe, var fortjent. De havde lige den tand ekstra at give af, og lige de profiler som kunne gøre forskellen.
Frederikshavn havde drømt om mere, men må tage til takke med et par kampe om bronze-medaljen,, hvilket naturligvis ikke var hvad de havde drømt om.
Kampens bedste: kampen som helhed var en fornøjelse og kunne egentlig godt løbe med titlen. Mathias Bau fra Frederikshavn udgjorde nærmest en enmandshær og var ganske fremragende, men lige lidt foran var Mads Lund, som stort set ikke satte en skøjte forkert.
Dagens værste: Gæsternes manglende evne til at mønstre noget offensivt.