Thomas

Silly Season: Svensker duo overtager Amager

Logo - amagerPressemeddelse:
Erfaren duo skal lede Amager mod nye mål


Vi er i dag glade for at kunne annoncere at vi har vores nye trænerduo klar til sæsonen 2015-2016.

Svenske Peter Enehag (52) bliver ny hovedtræner og han assisteres af ligeledes svenske Patric Jönsson (32).
For Peter bliver det et come-back til Amager, som han i perioden 2001-2005 som træner for vandt både sølv og bronze med.

Siden tiden i Amager har Peter arbejdet sig op gennem Malmö Red Hawks hierarkiet, fra J18 til J20 Super Elit. På denne vej har han blandt andre danskere trænet Mathias Bau Hansen, der jo i år fik sin A-VM debut. Nogle af de svenske spillere Peter har haft i sidste sæson, vil i den kommende sæson givet få debut for Red Hawks i SHL.

Ingen tvivl om at vi får en meget kapabel hovedtræner ind i foreningen, som vi allerede fra tidligere har gode erfaringer i samarbejdet med.

Med sig tager Peter også Patric Jönsson, som indstillede sin egen aktive karriere som 20-årig for at overgå til trænergerningen. Senest har Patric assisteret på Limhamn Limeburners 1. hold. Peter og Patric har tidligere arbejdet sammen, så de kender hinanden rigtig godt.
Truppen bliver nu indkaldt til sommertræning i forberedelserne til den nye sæson. Vores 1. delmål bliver igen at slutte grundspillet i Top 4.

Vi vil inden længe informere om udseendet af den kommende sæsons trup. Det er meget positivt at mange spillere allerede har banket på vores dør, og vil være med på den velsmurte vogn.
I samarbejde med DIU arbejder vi i øvrigt på et regelændring, som sikrer lige vilkår for alle klubber under slutspillet. Vi håber at skabe et forslag som alle klubber kan bakke op om.
Velkommen Peter og Patric, vi glæder os til samarbejdet!

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER