HM

Sebastian Ehlers: Vi skal tilbage til det hockey vi spillede i starten af sæsonen

Topholdet Aalborg Pirates tager i aften i Gigantium imod SønderjyskE og i den anledning fik vi en hurtig snak med Aalborgs Sebastian Ehlers.

Sebastian i løb ind i et 4-2 nederlag i Herning. Hvordan så du den kamp?

- Vi kom rigtigt dårligt ind i kampen. Vi blev kørt ud af banen de første 10 min. Så fik vi os arbejdet tilbage og spiller egentligt en ret god 2. periode. Så får de et par mål i 3. periode og vi kommer ikke tilbage. Det var ikke vores bedste kamp.

I aften gælder det så SønderjyskE. Hvordan skal i gå ind til den kamp?

- Vi skal tage de gode ting med fra Herning kampen. Vi skal tilbage til 60 min god ishockey. Korte skift og så skal vores arbejdsmoral oppes lidt. Og så skal hele holdets disciplin oppes lidt i vores egen forsvarszone.
Kort sagt så skal vi tilbage til det ishockey vi spillede i starten af sæsonen. Det har vores træning og mentale forberedelse også gået meget på de seneste dage.

I har trods skader ellers fået skrabet en del point i land.

- Ja vi har kæmpet for sagen og så bør det nok nævnes at Ronan Quemener har stået helt fantastisk og stabilt.

Du kan se meget mere til den sympatiske Sebastian Ehlers og resten af Aalborg Pirates når pucken smides kl 19:00 i Gigantium i aften.

[caption id="attachment_46394" align="aligncenter" width="504"] Sebastian Ehlers
©Photo:M.Andersen[/caption]

Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER