HM

Sæsonkort salget er startet i Rødovre Mighty Bulls

Pressemeddelse:

Sæsonkortsalget er startet

Med en ny træner på plads og kontraktforhandlingerne med spillerne, er forberedelserne til den kommende sæson godt i gang.

Nu er endnu et skridt taget og sæsonkortene er sat til salg til de nye attraktive priser:

Voksen:
- Ståplads: 1.395 kr.
- Siddeplads: 1.895 kr.
Pensionist/Studerende:
- Ståplads: 695 kr
- Siddeplads: 945 kr.
Barn (til og med 14 år):
- Gratis – hvis børn under 15 år ønsker fast siddeplads købes et sæsonkort for studerende.

Fans med sæsonkort i 2016/17 kan genreservere deres pladser til d. 01/06, hvor alle pladser åbnes.

Sæsonkortene gælder til alle Rødovre Mighty Bulls’ kampe i Rødovre Skøjte Arena i 2017/18; træningskampe, pokalkampe, grundspil og slutspil. Det vil stadig være muligt at låne sit kort ud, hvis man ikke kan komme til en kamp.

Når du køber sæsonkort støtter du samtidig fansene i "Sumpen" med 50 kr. per kort. Støtten vil gå til fansenes aktiviteter i forbindelse med kampene, som for eksempel tifoer, bannere og flag.

Sæsonkortene kan købes online eller på kontoret i Rødovre Centrum (husk at vi er flyttet op på lægegangen i Indgang 1K, lokale 288). Ønsker du at købe sæsonkort på kontoret, så skriv gerne til kontor@mightybulls.dk og aftal en tid, så du ikke går forgæves.

Nye sæsonkortmuligheder med Brøndby IF

Et af de nye spændende tiltag for den kommende sæson giver sæsonkortholdere hos Rødovre Mighty Bulls mulighed for at tage en tur til fodbold.

I sæsonen 2017/18 vil sæsonkortholdere nemlig kunne bruge deres sæsonkort som adgangsbillet til Brøndby Stadion til hele 12 Superliga-grundspilskampe. Det giver dermed adgang til alle hjemmekampe i grundspillet ekskl. kampe mod FC København. Et Rødovre-kort vil give adgang til unummererede pladser på én af de to endetribuner på Brøndby Stadion.

Salgs- & marketingdirektør Morten Nielsen om den nye aftale:

– Hos Rødovre Mighty Bulls er vi stolte samarbejdet med Brøndby IF. Et samarbejde der gør, at vi kan tilbyde vores trofaste fans en endnu mere attraktiv pakke ved køb af sæsonkort og sikre endnu mere ”value-for-money” og flere gode oplevelser end tidligere set.

[caption id="attachment_63036" align="aligncenter" width="505"] ©Photo:Photo-Glintborg[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER